Refidim

Støtter, en af israelitternes lejrpladser, beliggende i Wady Feiran, nær dens sammenløb med Wady esh-Sheikh. Her kunne der ikke findes vand, som folket kunne drikke, og i deres utålmodighed var de rede til at stene Moses, som om han var årsag til deres nød. På Guds befaling slog Moses “klippen i Horeb”, og en rigelig strøm flød frem, nok til hele folket. Derefter angreb amalekitterne israelitterne, mens de lå i lejr her, men de blev fuldstændig slået (2 Mos 17,1, 8-16). De var “de første blandt folkeslagene”, der førte krig mod Israel (4 Mos 24,20).

Da israelitterne forlod Refidim, drog de videre ind i Sinajs ørken (2 Mos 19,1, 2; 4 Mos 33,14, 15), sandsynligvis gennem de to pas i Wady Solaf og Wady esh-Sheikh, som løber sammen ved indgangen til sletten er-Rahah, “Sinajs ørken”, der er to miles lang og omkring en halv mile bred.