Refidim

ref'-i-dim (rephidhim, "hvilesteder"; Rhaphidin): En station under ørkenvandringen, mellem Sins ørken og Sinaj ørken (2 Mos 17,1; 2 Mos 17,8; 2 Mos 19,2; 4 Mos 33,14). Skaren ventede at finde vand her; til deres fortvivlelse var vandløbene tørre, og vand blev skaffet på mirakuløs vis. Palmer (Desert of the Exodus, 158 ff) anfører stærke grunde til at identificere Refidim med Wady Feiran. Det er den mest frugtbare del af halvøen, godt forsynet med vand, med en palmelund, der strækker sig milevidt langs dalen. Palmer taler om at gå gennem palmelunden som en "meget dejlig" vandring; "de høje, yndefulde træer gav en vidunderlig skygge, frisk vand løb ved vore fødder, og frem for alt fløj bulbuler fra gren til gren og lod deres søde toner lyde." Hans lejr blev slået op ved "mundingen af Wady `Aleyat, en stor åben plads helt omgivet af stejle, skrånende bjerge af gnejs, hvis fantastiske spaltning i høj grad bidrog til stedets skønhed. Palmer og tamarisker stod spredt overalt, og på hver høj og bjergskråning lå ruiner af huse, kirker og mure, levn fra den gamle klosterby Paran. Bag vore telte rejste Serbals majestætiske masse sig, og under den klippevæg, der lå overfor, løb en rislende bæk, kun nogle få tommer dyb, men stadig tilstrækkelig kølig, klar og forfriskende."

Et sådant sted ville amalekitterne naturligt ønske at bevare for sig selv mod et indtrængende folk. For disse ørkenbeboere kan besiddelsen af denne vandrige dal virkelig have været et spørgsmål om liv og død.

Hvis denne identifikation er korrekt, kan Jebel Tachuneh, "Møllens bjerg," en højde der rejser sig nord for dalen, have været den høj, hvorfra Moses sammen med Aron og Hur så kampen.

W. Ewing