Grævling

Dette ord findes i 2 Mos 25,5; 26,14; 35,7, 23; 36,19; 39,34; 4 Mos 4,6 osv. Tabernaklet var dækket med grævlingeskind; kvinders sko blev også lavet af dem (Ez 16,10). Vores oversættere synes at være blevet vildledt af lydligheden mellem det hebraiske tachash_ og det latinske _taxus, “en grævling.” Revisorerne har korrekt erstattet det med “sælskind.” Araberne på Sinaihalvøen bruger navnet tucash om sæler og dugonger, som er almindelige i Det Røde Hav, og hvis skind i vid udstrækning bruges som læder og til sandaler. Selv om grævlingen er almindelig i Israels land og kunne forekomme i ørkenen, ville dens lille skind have været ubrugeligt som teltdug. Dugongen, som er meget talrig i det lave vand langs Det Røde Havs kyster, er et havdyr på 12 til 30 fods længde (ca. 3,5 til 9 m), noget mellem en hval og en sæl; den forlader aldrig vandet, men er meget let at fange. Den græsser på tang og er kendt af naturforskere som Halicore tabernaculi.