Grævling

baj'er: tachash: Ordet tachash forekommer i beskrivelserne af tabernaklet i kap. 25; kap. 26; kap. 35; kap. 36; kap. 39, i anvisningerne for flytningen af tabernaklet, som de gives i 4 Mos 4, og kun i ét andet sted, Ez 16,10, hvor Jerusalem omtales som en ung pige, klædt og smykket af sin Herre. I næsten alle disse steder forekommer ordet tachash sammen med `or, "skind", gengivet: King James Version "grævlingeskind", Revised Version (britisk og amerikansk) "sælskind", Revised Version, randnote "marsvineskind", Septuaginta dermata huakinthina. I alle de anførte steder i 2 Mos og 4 Mos nævnes disse skind som brugt til dækker over tabernaklet; i Ez 16,10 til sko eller sandaler. Septuagintas gengivelse ville betyde purpurfarvede eller blå skind, men dette støttes ikke af talmudiske forfattere eller af moderne grammatikere, som hælder til at mene, at tachash er navnet på et dyr. Gengivelsen "grævling" støttes af de talmudiske forfattere og af den mulige etymologiske forbindelse mellem ordet og det latinske taxus og det tyske Dachs. Den væsentligste indvending synes at være, at grævlingeskind sandsynligvis ikke ville have været let tilgængelige for israelitterne. Grævlingen, Meles taxus, er ganske almindelig i Libanon og Anti-Libanon, men synes ikke at forekomme i Sinai eller Egypten.

En sæl, Monachus albiventer (arabisk fukmeh), marsvinet, Phocoena comrnunis, og den almindelige delfin, Delphinus delphis, findes alle i Middelhavet. Dugongen, Halicore dugong, lever i Det Indiske Ocean og tilstødende farvande fra Det Røde Hav til Australien. Det arabiske tukhas eller dukhas ligger nær tachash og anvendes om delfinen, som også kaldes delfin. Det kan også bruges om marsvinet eller endda sælen og siges af Tristram og andre at blive anvendt om dugongen. Gesenius' udsagn (Boston, 1850, under ordet "tachash") om, at araberne i Sinai bærer sandaler af dugongskind, bekræftes af nyere rejsende og er af interesse med henvisning til Ez 16,10, ".... gav dig grævlingeskind på fødderne" (King James Version). Dugongen er et havdyr på 5 til 9 fod (ca. 1,5 til 2,7 m) i længden, som holder til ved kysten og lever af tang. Den hører til ordenen Sirenia. Selv om Sirenia ydre set ligner Cetacea (hvaler og marsvin), er de i virkeligheden nærmere beslægtet med Ungulata, eller hovdyr. Dugongen i Det Indiske Ocean og manaten i Atlanterhavet og i visse floder i Afrika og Sydamerika er de eneste nulevende repræsentanter for Sirenia. En tredje art, søkoen fra Beringshavet, uddøde i det 18. århundrede. Sælen og marsvinet i Revised Version (britisk og amerikansk), delfinen og dugongen er alle omtrent af samme størrelse og lever alle i havene omkring Egypten og Sinai, så alle er mulige kandidater til identifikation med tachash. Af de fire synes den nyere opfattelse mest at foretrække dugongen.

Mr. S. M. Perlmann har foreslået (Zoologist, set. 4, XII, 256, 1908), at okapien er det dyr, der betegnes med tachash.

Gesenius (Leipzig, 1905) citerer Bondi (Aegyptiaca, i. ff), som anfører den egyptiske rod t-ch-s og får udtrykket `or tachash til at betyde "blødgarvet skind". Dette passer til sammenhængen i hvert eneste sted og er en meget lovende forklaring.

Alfred Ely-Day