Købmand

Det hebraiske ord, der gengives sådan, kommer fra en rod, der betyder “at rejse omkring”, “at vandre”, og deraf “en rejsende”. I Østen rejste købmænd i oldtiden omkring med deres varer fra sted til sted (1 Mos 37,25; Job 6,18) og drev deres handel hovedsageligt ved byttehandel (1 Mos 37,28; 39,1). Efter at hebræerne havde bosat sig i Israels land, begyndte de at beskæftige sig med handel, som gradvist voksede (49,13; 5 Mos 33,18; Dom 5,17), indtil de på Salomos tid findes på verdens vigtigste handelspladser (1 Kong 9,26; 10,11, 26, 28; 22,48; 2 Krøn 1,16; 9,10, 21). Efter Salomos tid begyndte deres handel med fremmede nationer at aftage. Efter eksilet voksede den igen til bredere forbindelser med udlandet, fordi jøderne nu var spredt i mange lande.