Kætteri

Fra et græsk ord, der betyder (1) et valg, (2) den valgte mening og (3) den sekt, der fastholder meningen. I Apostlenes Gerninger (5,17; 15,5; 24,5.14; 26,5) betegner det en sekt uden hensyn til dens karakter. Andre steder i Det Nye Testamente har det imidlertid en anden betydning knyttet til sig. Paulus sidestiller “kætterier” med forbrydelser og oprør (Gal 5,20). Dette ord betegner også splittelser eller skismaer i kirken (1 Kor 11,19). I Tit 3,10 er et “kættersk menneske” en, der følger sine egne selvvalgte “spørgsmål”, og som man skal undgå. Kætterier kom således til at betegne selvvalgte læresætninger, der ikke stammer fra Gud (2 Pet. 2,1).