Kushitisk kvinde; etiopisk kvinde

kush'-it: I 4 Mos 12,1 fordømmes Moses af sin søster Mirjam og sin bror Aron »på grund af den kushitiske kvinde ha-'ishshah ha-kushith, som han havde giftet sig med«; og fortælleren tilføjer straks som en nødvendig forklaring: »for han havde giftet sig med en kushitisk kvinde« ('ishshah khushith). Synspunkterne om denne person har været af to hovedtyper:

(1) Hun skal identificeres med Sippora (2 Mos 2,21 og andre steder), Moses' midjanitiske hustru, som her kaldes »kushitten«, enten i foragt for hendes mørke hudfarve (sammenlign Jer 13,23) og fremmede oprindelse (sådan de fleste ældre fortolkere), eller som følge af en fejlagtig forestilling fra den sene tid, da denne apokryfe tilføjelse, »på grund af den kushitiske« osv., blev indsat i fortællingen (sådan Wellhansen).

(2) Hun er en kvinde, som Moses tog til hustru efter Sippora død, virkelig en kushit (etiopier) af afstamning, hvad enten det var prinsessen af Meroe, som Josefus (Ant., II, x, 2) digter romantisk om (sådan Jonatans Targum), eller en af den »blandede skare« (2 Mos 12,38; sammenlign 4 Mos 11,4), der ledsagede hebræerne på deres vandringer (sådan Ewald og de fleste). Dillmann foreslår et kompromis mellem de to typer synspunkter, nemlig at denne kvinde blot er en »variation i sagaen« fra den hustru, der andre steder fremstilles som midjanitisk; men at forfatteren netop på grund af denne variation forstod hende som forskellig fra Sippora. Under alle omstændigheder er passagens antydning klart, at denne forbindelse, som Moses havde, havde tendens til at skade hans anseelse i øjnene på race-stolte hebræere, og lige så klart, at et sådant syn på sagen efter forfatterens mening var anstødeligt for Gud.

J. Oscar Boyd