Kvaster

frin'-jis (tsitsith, "kvast, lok" (4 Mos 15,38; 4 Mos 15,39), gedhilim, "snoede tråde," "guirlander" (5 Mos 22,12)): Kvaster, som israelitterne bar på de fire hjørner af deres klæder som påmindelser om "alle Jahves bud," i overensstemmelse med den lov, der er fremsat i 4 Mos 15,37-41 og 5 Mos 22,12. Disse kvaster indeholdt oprindeligt en tråd af tekheleth, "violet." Jødisk tradition har dog ikke bevaret tekheleth, på grund af tvivl om udtrykkets nøjagtige betydning, og i stedet blev mørkeblå linjer farvet på kanterne af tallithen eller klædet, hvori kvasterne var anbragt. Ifølge traditionen krævede ethvert klæde med fire hjørner de huske-kvaster, hvis betydning blev vejet op mod "alle Herrens bud." På Det Nye Testamentes tid blev sådanne klæder stadig båret (jf. Matt 9,20; Matt 14,36; Matt 23,5). De senere jøder begyndte, efter at have antaget diasporaens klædedragt, for at overholde tsitsith-buddet at bruge to ekstra firhjørnede klæder med kvaster: den store tallith under bønnen og den lille tallith, eller 'arba` kanephoth, som underklædning om dagen. Deres tradition foreskriver den nøjagtige måde, hvorpå hver kvast skal laves, og giver en symbolsk betydning til antallet af omviklinger og knuder, noget i retning af snore-skriften hos flere tidlige civilisationer (jf. de peruanske quipus). Således vikles i tsitsith en lang snor omkring syv kortere snore, først syv gange, derefter otte, derefter elleve og til sidst tretten, idet hver række adskilles fra de andre ved to knuder. Tallene syv og otte, som tilsammen udgør femten, antyder YH, og tallet elleve, WH. Tilsammen udgør de det hellige navn YaHWeH. Tallet tretten står for echadh, hvis bogstaver taget som tal svarer til tretten. Sætningen Yahweh 'echadh betyder "Jahve er én." Mange andre forslag, mere eller mindre fantasifulde, er blevet udarbejdet, og de har alle tendens til at forbinde kvasterne med Loven i bærerens sind.

Se DRAGT.

Ella Davis Isaacs