Kvinde

Blev “taget ud af manden” (1 Mos 2,23), og derfor har manden forrangen. “Kvindens hoved er manden;” men alligevel skal hustruen vises ære, “som det svagere kar” (1 Kor 11,3, 8, 9; 1 Pet 3,7). Flere kvinder nævnes i Skriften som udstyret med profetiske gaver, såsom Mirjam (2 Mos 15,20), Debora (Dom 4,4, 5), Hulda (2 Kong 22,14), Noadja (Neh 6,14), Anna (Luk 2,36, 37) og evangelisten Filips døtre (ApG 21,8, 9). Kvinder forbydes at undervise offentligt (1 Kor 14,34, 35; 1 Tim 2,11, 12). Hos hebræerne påhvilede det kvinderne at tilberede måltiderne for husstanden (1 Mos 18,6; 2 Sam 13,8), at tage sig af spindearbejdet (2 Mos 35,26; Ordsp 31,19) og at lave tøj (1 Sam 2,19; Ordsp 31,21), at hente vand fra brønden (1 Mos 24,15; 1 Sam 9,11) og at passe hjordene (1 Mos 29,6; 2 Mos 2,16).

Ordet “kvinde,” som det bruges i Matt 15,28, Joh 2,4 og 20,13.15, udtrykker ømhed og høflighed og ikke mangel på respekt. Kun hvor åbenbaringen er kendt, har kvinden fået tildelt sin rette æresplads.