Kurv

bas'-ket: Fire slags "kurve" kommer til syne i Det Gamle Testamente under de hebraiske navne dudh, Tene', cal og kelubh. Der er dog kun lidt i disse navne, eller i de fortællinger hvor de forekommer, som bestemt angiver, hvad forskellene i størrelse, form og brug var. Mishnaen giver os nogen hjælp i vores usikkerhed, idet den anfører talrige navne og beskrivelser af "kurve", der var i brug blandt de gamle hebræere (se Kreugel, Dasse Hausgerat in der Mishna, 39-45). De blev fremstillet forskelligt af pil, siv, palmeblade osv. og blev brugt til forskellige formål, huslige og landbrugsmæssige, for eksempel til at samle og servere frugt, indsamle naturaliealmoisser til de fattige osv. Nogle havde håndtag, andre låg, nogle begge dele, andre ingen af delene.

1. Betydningen af gammeltestamentlige udtryk:

(1) Dudh var sandsynligvis en fællesbetegnelse for forskellige slags kurve. Det var sandsynligvis den "kurv", hvori israelitterne i Egypten bar leret til mursten (jf. Sl 81,6, hvor den bruges som symbol på det egyptiske trældomsforhold), og en sådan som egypterne selv brugte til dette formål (Wilkinson, Ancient Egyptians, I, 379), sandsynligvis en stor, lav kurv, lavet af fletværk. Ordet betegnede en kurv, der blev brugt ved frugtplukning (se Jer 24,1), men hvordan den adskilte sig fra Amos' "kurv med sommerfrugt" (Am 8,1), ved vi ikke. Dudh bruges om den "gryde", hvori kød blev kogt (1 Sam 2,14), hvilket sandsynligvis viser, at en grydeformet "kurv" var kendt under dette navn. Dernæst synes det at have betegnet en kurv, der blev smallere ned mod bunden, ligesom romernes calathus. Derfor synes vi at være nødt til at konkludere, at udtrykket var generisk, ikke specifikt.

(2) Den almindeligste kurv i brug i gammeltestamentlig tid var cal. Det var den "kurv", hvori den egyptiske hofbager bar sit bagværk omkring på hovedet (1 Mos 40,16). I senere tider var den i det mindste lavet af afbarkede pilegrene eller palmeblade, og den var undertiden i det mindste stor og flad ligesom romernes canistrum, og ligesom denne blev den brugt til at bære brød og andre fødevarer (1 Mos 40,16; Dom 6,19). Kød til afgrødeofrene og de usyrede brød blev lagt i den (2 Mos 29,3; 3 Mos 8,2; 4 Mos 6,15). Det kræves udtrykkeligt, at de usyrede kager skal lægges og frembæres i en sådan "kurv". Selv om den var en "kurv", var den fadformet, større eller mindre i størrelse, synes det, efter behov, og måske af finere fletning end dudh.

(3) Tene' var en stor, dyb kurv, hvori korn og andre produkter fra have eller mark blev båret hjem og opbevaret (5 Mos 28,5; 5 Mos 28,17), hvori førstegrøden blev bevaret (5 Mos 26,2), og tienderne transporteret til helligdommen (5 Mos 26,2). Man har anset det for sandsynligt, at chabya, den kurv af ler og halm, som landbefolkningen i landet i dag bruger, er en slags overlevering eller sidestykke til den. Den har den almindelige form af en krukke og bruges til opbevaring af hvede, byg, havre osv. Øverst er mundingen, som kornet hældes i, og nederst er en åbning, gennem hvilken det kan tages ud efter behov, hvorefter åbningen igen lukkes med en klud. Septuaginta oversætter Tene' med kartallos, som betegner en kurv i form af en omvendt kegle.

(4) Udtrykket kelubh, der findes i Am 8,1 om en "frugtkurv", bruges i Jer 5,27 (King James Version og Revised Version (britisk og amerikansk) "bur") om et fuglebur. Men det er slet ikke urimeligt at antage, at en groft flettet kurv med låg ville blive brugt af en fuglefænger til at bære sine fjerklædte fanger hjem.

2. Betydningen af nytestamentlige udtryk:

I Det Nye Testamente samler interessen sig om to slags "kurv", som evangelisterne skelner mellem i deres beretninger om bespisningen af de 5.000 og de 4.000, kaldet på græsk kophinos og spuris (Westcott-Hort sphuris).

(1) Kophinos (Matt 14,20; Mark 6,43; Luk 9,17; Joh 6,13) kan med sikkerhed identificeres med Mishnaens kuphta', som var forsynet med en snor som håndtag, ved hjælp af hvilken den kunne bæres på ryggen med sådanne forsyninger, som disciplene ved de pågældende lejligheder naturligt ville have haft med sig (jf. Kreugel og Broadus, Commentary, på det anførte sted). Jøderne på Juvenals tid bar regelmæssigt en sådan særlig "proviantkurv" med sig på deres rejser, og det latinske ord for den er en translitteration af dette græske ord, cophinus (jf. Juvenal iii.14 og Jastrow, Dictionary, artikel "Basket"). En vis forestilling om dens størrelse kan udledes af den kendsgerning, at ordet i CIG, 1625, 46 betegner et bøotisk mål på omtrent to gallons.

(2) Sphuris eller spuris (Matt 15,37; Mark 8,8) var, som vi kan være sikre på ud fra brugen af den til at sænke Paulus ned fra muren i Damaskus (ApG 9,25 osv.), betydeligt større end kophinos og ganske anderledes i form og anvendelse. Til skelnen kunne den passende gengives med "hamper", som professor Kennedy foreslår. Hverken den græske eller den antikke brug berettiger bestemt nogen sammenblanding.

(3) Sargane (2 Kor 11,33) betyder noget flettet, eller undertiden mere specifikt en fiskekurv.

George B. Eager