Kvalt

stran'-g'-ld (chanaq; pniktos, fra verbet pnigo, "at kvæle," "at ombringe ved kvælning," "at strangulere" (sammenlign kvælningen af svinene i søen, Mark 5,13; sæden kvæles af tidslerne, Matt 13,7; tjeneren griber sin medtjener i struben, King James Version Matt 18,28)): Som adjektiv "kvalt", brugt om dyr, der er berøvet livet ved kvælning og således uden udgydelse af blodet. Kød, der var dræbt på denne måde, var forbudt som føde blandt hebræerne, fordi det indeholdt blodet (3 Mos 17,12). Selv jødekristne på mødet i Jerusalem mente, at det var bedst at forbyde hedningekristne at spise det, der var kvalt, for ikke at støde jødisk følelse og utvivlsomt også for at forhindre deltagelse i hedenske offermåltider (ApG 15,20; ApG 21,25).

Edward Bagby Pollard