Kushan-Rishatajim

Kush med dobbelt ondskab, eller statholder over to provinser, kongen af Mesopotamien, som undertrykte Israel i generationen umiddelbart efter Josva (Dom 3,8). Fra Tell-el-Amarna-tavlerne får vi at vide, at Israels land mere end én gang var blevet invaderet af styrker fra Aram-naharaim (KJV, “Mesopotamien”) længe før udgangen af Egypten, og at kongen af Aram-naharaim på det tidspunkt, da de blev skrevet, stadig intrigerede i Kanaan. Det nævnes blandt de lande, der deltog i angrebet på Egypten under Ramses III’s regering (af det tyvende dynasti), men da dets konge ikke er en af de fyrster, som siges at være blevet besejret af faraoen, synes det, at han ikke faktisk trængte ind i Egypten. Da Ramses III’s regeringstid svarer til israelitternes bosættelse i Kanaan, er det sandsynligt, at de egyptiske monumenter henviser til israelitternes undertrykkelse ved Kushan-Rishatajim. Kanaan blev stadig betragtet som en provins under Egypten, så ved at angribe det ville Kushan-Rishatajim være blevet anset for at angribe Egypten.