Lemlæstet

mam'-d (charuts; kullos, anaperos): Tilstanden at være lemlæstet eller gjort ufuldkommen som følge af en ulykke, i modsætning til medfødt misdannelse. Et dyr, der var ramt på denne måde, blev erklæret uegnet til at blive bragt som offer i et måltidsoffer (3 Mos 22,22); skønt et medfødt misdannet dyr under visse betingelser kunne accepteres som et frivilligt offer, var det tilsyneladende altid forbudt at ofre et lemlæstet dyr (3 Mos 22,23; 3 Mos 22,24). Brugen af sådanne dyr i offer var en af de anklager, Malakias rettede mod jøderne på sin tid (1,8-14). Ordet bruges også om dem, der var lemlæstede på denne måde. Blandt dem, som vor Herre gjorde raske i Galilæa, var de lemlæstede såvel som de halte (Matt 15,30).

Billedligt kaldes det at aflægge enhver ond vane eller forstyrrende tilstand, der griber ind i det åndelige liv, for at blive "lemlæstet" (Matt 18,8; Mark 9,43); hermed kan læren i Matt 19,12 sammenholdes. I disse passager bruges "lemlæstet" (kullos) om skader på overlemmet, og cholos om dem, der rammer fødderne og gør én halt. Hippokrates bruger imidlertid kullos om en deformation af benene, hvor knæene er bøjet så langt udad, at patienten bliver lam; mens han anvender udtrykket cholos som en generel betegnelse for enhver forvridning, og ét sted bruger det til at beskrive en lemlæstelse af hovedet (Prorrhetica, 83). De lemlæstede og de halte er blandt de udstødte, som ifølge lignelsen skal føres ind til evangeliets fest (Luk 14,13-21).

Alexander Macalister

Storsejl

man'-sal.

Se skibe og både.