Leje

chan'-el ('aphiq (rod 'aphaq, "at holde eller rumme", "at være stærk"; jf. arabisk 'afaq "at overvinde" og 'afiq, "fremragende"); shibboleth (shabhal, "at gå", "at gå op eller vokse", "at flyde"; jf. arabisk 'asbal, "at flyde", "at regne", "at sætte aks"; sabalat, "et kornaks"; sabil, "en vej", "en offentlig kilde")): I Job 12,21; Job 40,18; Job 41,15 har vi 'aphiq i betydningen "stærk" (men jf. 40,18, Revised Version (British and American) "rør" (af bronze)). Andre steder oversættes det "flod", "bæk", "strøm", "leje" eller "vandløb". Shibboleth (på Efraims dialekt cibboleth (Dom 12,6)) betyder "et kornaks" (1 Mos 41,5 ff; Ruth 2,2; Es 17,5) eller "en vandflod" (Sl 69,2; Sl 69,15; Es 27,12). I 2 Sam 22,16 (jf. Sl 18,15) har vi: "Da kom havets lejer til syne, verdens grundvolde blev blotlagt, ved Jahves trussel, ved pustet fra hans næsebors ånde." Dette minder om "dybets kilder" (1 Mos 7,11; 1 Mos 8,2; Ordsp 8,28). Det er et spørgsmål, hvor langt vi bør tillægge disse gamle forfattere del i moderne forestillinger om oceanografi, men tanken synes at være, at havets vand trækker sig tilbage, så undersøiske skråninger og render blotlægges, sådan som vi ved findes som følge af erosion i en tidligere hævningsperiode, da den pågældende del af havbunden var tørt land.

Det forhold, at mange vandløb i Israels land kun løber i regntiden, synes der at blive henvist til i Job 6,15; og måske også i Sl 126,4.

Se bæk; flod.

Alfred Ely Day

kouch (substantiv.).

Se seng.

Couch (verbum): rabhats, "at krybe sammen", "ligge på lur", som et dyr, der er rede til at springe på sit bytte. "Hvis du ikke handler godt, ligger synden på lur ved døren" (1 Mos 4,7, King James Version "ligger"), ventende på at den skal åbnes. Kain advares om at tage sig i agt for de første fristelser til det onde, i hans tilfælde især et tvært og skinsygt sindelag (jf. Dante, Inferno, I, 30). Se Abel; Kain. Judas stamme sammenlignes for sin tapperhed med en liggende løve eller løvinde (1 Mos 49,9; jf. 4 Mos 24,9); og Issakar med "et stærkt æsel, der lægger sig ned mellem fårefoldene" (1 Mos 49,14, King James Version "mellem to byrder"; jf. Dom 5,16). "Dybet, som ligger nedenunder" (5 Mos 33,13), sandsynligvis vandkilderne, eller muligvis, som Driver foreslår, "det underjordiske dyb, fremstillet som et kæmpemæssigt uhyre."

Se afgrund.

M. O. Evans

lej: To helt forskellige ord oversættes med "leje" i Det Gamle Testamente:

(1) Det hyppigste ord er sakhar, verbum sakhar og verbaladjektiv sakhir.

(a) Som verbum betyder det "at leje" mod løn, enten penge eller noget andet; i denne betydning bruges det om almindelige arbejdere (1 Sam 2,5; 2 Krøn 24,12), eller lejesoldater (2 Sam 10,6; 2 Kong 7,6; 1 Krøn 19,6; 2 Krøn 25,6), eller en guldsmed (Es 46,6), eller en flok løse tilhængere (Dom 9,4), eller en falsk præst (Dom 18,4), eller Bileam (5 Mos 23,4; Neh 13,2), eller fjendtlige rågivere (Ezra 4,5), eller falske profeter (Neh 6,12)). Som verbaladjektiv refererer det til ting (2 Mos 22,15; Es 7,20) eller mennesker (3 Mos 19,13; Jer 46,21).

(b) Som substantiv betegner det lønen i penge eller noget andet, som betales til arbejdere for deres tjenester (1 Mos 30,32; 1 Mos 31,8; 5 Mos 24,15; 1 Kong 5,6; Zak 8,10), eller lejen eller det beløb, som betales for en ting (2 Mos 22,15), eller for et arbejdsdyr (Zak 8,10)). I 1 Mos 30,16 lejer Lea fra Rakel retten til at have Jakob hos sig igen, og ved sin befrugtelse og den efterfølgende fødsel af en søn kalder hun sin løn eller løn fra Herren for gaven af sin slavinde til Jakob som frille (1 Mos 30,18).

(2) Det andet ord, som oversættes med "leje", er 'ethnan, engang 'ethnan. Det er snarere en gave (fra roden nathan, "at give") end en løn tjent ved arbejde, og bruges ensartet i dårlig betydning. Det er gaven givet til en hore (5 Mos 23,18), eller, når man vender det sædvanlige forhold, givet af horenationen (Ez 16,31; Ez 16,41)). Det blev også brugt i billedlig betydning om de gaver, som israelitterne gjorde til afguderne, da dette blev betragtet som åndelig horeri (Es 23,17; Mika 1,7; se også Hos 8,9).

I Det engelske Nye Testamente forekommer ordet engang som verbum og 3 gange som substantiv som oversættelse af misthos og dets verbale form. I Matt 20,1; Matt 20,8 og Jak 5,4 henviser det til lejingen af almindelige markarbejdere for en daglig løn. I Luk 10,7 betyder det det stipendium, som arbejderen i det åndelige arbejde i Guds rige skal have. Det er en løn, tjent ved arbejde, som løn for andre arbejdere. Ordet er meget betydningsfuldt her og nægtter fuldstændig den alt for udbredt forestilling, at penge modtaget af den åndelige arbejder er en gave. Det er snarere en løn, belønningen for virkelig arbejde.

William Joseph McGlothlin