Udskud

of'-skour-ing: Dette stærke og udtryksfulde ord forekommer kun én gang i Det Gamle Testamente og én gang i Det Nye Testamente. Den grædende profet bruger det, mens han ser på sin tidligere så skønne og hellige by, plyndret, besmittet, hånet af de vanhellige, Guds og hans folks fjender (Klag 3,45, cechi). Det begunstigede folk, hvis by ligger i ruiner og patruljeres af hedningerne, bliver udråbt og fremstillet som jordens afskrab, udskud og affald. De er ydmyget til jorden, knust i støvet, ført bort for at være slaver for tøjlesløse afgudsdyrkere. Sejrherrernes hovmodige, grusomme, skarpe praleri dækkede Israel med skændsel.

I 1 Kor 4,13 minder den største af apostlene de velstående og selvtilfredse korinthere om, at de, apostlene, var "blevet som verdens skarn, som alles udskud." I en sådan foragt blev de holdt af den vantro verden og af falske apostle. Det mærkelige, stærke ord (peripsema) bør minde os om, hvad det i tidligere tider kostede at være en sand Kristi tjener.

G.H. Gerberding