Evigt liv

Dette udtryk forekommer i Det Gamle Testamente kun i Dan 12,2 (RV, “evigt liv”).

Det forekommer ofte i Det Nye Testamente (Matt 7,14; 18,8, 9; Luk 10,28; jf. 18,18). Det omfatter hele de frelstes fremtid (Luk 16,9) og står i modsætning til “evig straf” (Matt 19,29; 25,46). Det er den endelige belønning og herlighed, som Guds børn går ind til (1 Tim 6,12, 19; Rom 6,22; Gal 6,8; 1 Tim 1,16; Rom 5,21); deres sabbatshvile (Hebr 4,9; jf. 12,22).

Det nye liv, som den troende får fra Kristus (Rom 6,4), er selve frelsens væsen, og derfor må herlighedens liv eller det evige liv også være deres (Rom 6,8; 2 Tim 2,11, 12; Rom 5,17, 21; 8,30; Ef 2,5, 6). Det er “Guds gave i Jesus Kristus, vor Herre” (Rom 6,23). Det liv, de trofaste har her på jorden (Joh 3,36; 5,24; 6,47, 53-58), er uløseligt forbundet med det evige liv hinsides, fremtidens uendelige liv, de helliges lykkelige fremtid i himlen (Matt 19,16, 29; 25,46).