Uzzija

En sammentrukket form af Azarja, Herren er min styrke.

En af Amasjas sønner, som folket gjorde til konge over Juda i hans fars sted (2 Kong 14,21; 2 Krøn 26,1). Hans lange regeringstid på omkring tooghalvtreds år var “den mest fremgangsrige, med undtagelse af Joshafats, siden Salomos tid.” Han var en kraftfuld og dygtig hersker, og “hans navn nåede vidt omkring, helt til indgangen til Egypten” (2 Krøn 26,8, 14). I den tidligere del af sin regering, under Zakarias’ indflydelse, var han trofast mod Jehova og “gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne” (2 Kong 15,3; 2 Krøn 26,4, 5); men hen imod slutningen af sit lange liv “blev hans hjerte hovmodigt, til hans egen ødelæggelse,” og han trængte overmodigt ind i præstetjenesten (2 Krøn 26,16), gik ind i helligdommen og begyndte at bringe røgelse på guldalteret. Ypperstepræsten Azarja så, hvad en sådan dristig handling fra kongens side kunne føre til, og sammen med en gruppe på firs præster trådte han ham i møde (2 Krøn 26,17) og sagde: “Det tilkommer ikke dig, Uzzija, at brænde røgelse.” Uzzija blev pludselig ramt af spedalskhed, mens han var i færd med at bringe røgelsen (26,19-21), og han blev drevet ud af templet og tvunget til at bo i “et særskilt hus” til sin dødsdag (2 Kong 15,5, 27; 2 Krøn 26,3). Han blev begravet i en særskilt grav “på den gravmark, som tilhørte kongerne” (2 Kong 15,7; 2 Krøn 26,23). “Denne ensomme grav i den kongelige nekropol ville veltalende vidne for kommende generationer om, at al jordisk kongemagt må bøje sig for den guddommelige viljes ukrænkelige orden, og at ingen indblanding kunne tolereres i den udfoldelse af Guds hensigter, som i tidens fylde ville åbenbare Kristus, den sande Ypperstepræst og Konge for evigt” (Dr. Greens Kingdom of Israel, etc.).

Far til Jonatan, en af Davids opsynsmænd (1 Krøn 27,25).