Manna

Hebr. man-hu, “Hvad er det?”, det navn israelitterne gav den føde, som på mirakuløs måde blev givet dem under deres vandringer i ørkenen (2 Mos 16,15-35). Navnet opfattes almindeligvis som afledt af man, et udtryk for overraskelse, “Hvad er det?”, men det er mere sandsynligt afledt af manan, der betyder “at tildele”, og betegner derfor en “tildeling” eller en “gave.” Denne “gave” fra Gud beskrives som “en lille rund ting”, som “rim på jorden”, og “som korianderfrø”, “af farve som bdellium”, og i smag “som kager lavet med honning.” Den kunne bages og koges, males i kværne eller stødes i en morter (2 Mos 16,23; 4 Mos 11,7). Hvis noget blev gemt til næste morgen, blev det ødelagt af orme; men da der på sabbatten ikke faldt noget, blev der dagen før givet en dobbelt portion, og den kunne gemmes til at dække sabbattens behov uden at blive ødelagt. Anvisningerne om indsamlingen af den er udførligt givet (2 Mos 16,16-18, 33; 5 Mos 8,3, 16). Den faldt for første gang efter den ottende lejrplads i Sins ørken og blev dagligt givet, undtagen på sabbatten, i alle vandringsårene, indtil de slog lejr ved Gilgal efter at have krydset Jordan; da ophørte den pludseligt, og dér “spiste de af landets gamle korn; Israels børn havde heller ikke mere manna” (Jos 5,12). Nu havde de ikke længere brug for “ørkenens brød.”

Denne manna var tydeligvis helt igennem en mirakuløs gave, fuldstændig forskellig fra ethvert naturprodukt, vi kender, og som bærer dette navn. Mannaen i europæisk handel kommer hovedsagelig fra Calabrien og Sicilien. Den drypper fra kvistene på en art ask i månederne juni og juli. Om natten er den flydende og ligner dug, men om morgenen begynder den at hærde. Mannaen på Sinaihalvøen er et udflåd fra “manna-tamarisken” (Tamarix mannifera), arabernes el-tarfah. Dette træ findes den dag i dag i visse vandrige dale på Sinaihalvøen. Den manna, som Israels folk blev mættet med i fyrre år, adskiller sig i mange henseender fra alle disse naturprodukter.

Vor Herre henviser til mannaen, når han kalder sig selv det “sande brød fra himlen” (Joh 6,31-35; 48-51). Han er også den “skjulte manna” (Åb 2,17; jf. Joh 6,49, 51).