Mizpa

Eller Miz’peh, vagttårn; udkigsposten.

Et sted i Gilead, sådan kaldt af Laban, som indhentede Jakob på dette sted (1 Mos 31,49), da han vendte tilbage til Israels land fra Paddan-Aram. Her rejste Jakob og Laban deres mindehob af sten. Det er det samme som Ramat-Mizpa (Jos 13,26).

En by i Gilead, hvor Jefta boede, og hvor han overtog kommandoen over israelitterne i en tid med national fare. Her aflagde han sit overilede løfte; og her underkastede hans datter sig sin gådefulde skæbne (Dom 10,17; 11,11, 34). Den kan være den samme som Ramot-Gilead (Jos 20,8), men det er mere sandsynligt, at den er identisk med den foregående, Mizpeh i 1 Mos 31,23, 25, 48, 49.

Et andet sted i Gilead, ved foden af Hermon-bjerget, beboet af hivvitter (Jos 11,3, 8). Navnet på hebraisk har her artiklen foran sig, “Mizpeh,” “vagttårnet.” Den moderne landsby Metullah, der også betyder “udkigsposten,” ligger sandsynligvis på det sted, der blev kaldt sådan.

En by i Moab, hvortil David bragte sine forældre i sikkerhed under Sauls forfølgelse af ham (1 Sam 22,3). Dette var sandsynligvis den borg, der er kendt som Kir-Moab, nu Kerak. Mens David opholdt sig her, fik han besøg af profeten Gad, som her nævnes for første gang, og som sandsynligvis blev sendt af Samuel for at bede ham forlade Moabs land og tage til Judas land. Han drog derfor til Haret-skoven (se dette ord), ved randen af Hebrons bjergkæde.

En by i Benjamin, “vagttårnet”, hvor folket plejede at samles i store nationale krisesituationer (Jos 18,26; Dom 20,1, 3; 21,1.5; 1 Sam 7,5-16). Man har antaget, at den er den samme som Nob (1 Sam 21,1; 22,9-19). Den lå omtrent 4 miles nordvest for Jerusalem og var placeret på den højeste bakke i omegnen, omkring 600 fod over Gibeons slette. Denne landsby har det moderne navn Neby Samwil, dvs. profeten Samuel, ud fra en tradition om, at Samuels grav findes her.

Samuel indledte den reform, der kendetegnede hans tid, ved at indkalde en stor forsamling af hele Israel i Mizpa, som nu var nationens politisk-religiøse centrum. Dér, i dyb ydmygelse over deres synder, fornyede de deres løfter og trådte igen ind i pagt med deres fædres Gud. Det var en tid med stor religiøs vækkelse og fornyet nationalt liv. Filistrene hørte om denne forsamling og drog op mod Israel. Hebræerne angreb filistrenes hær med stor voldsomhed, og den blev fuldstændig slået på flugt. Samuel mindedes denne bemærkelsesværdige sejr ved at rejse en mindesten, som han kaldte “Eben-Ezer” (se dette ord), idet han sagde: “Indtil nu har Herren hjulpet os” (1 Sam 7,7-12).