Moabit
På engelsk: Moabite
Betegnelsen for en stamme, der nedstammede fra Moab, Lots søn (1 Mos 19,37). Fra Zoar, denne stammes vugge ved Det Døde Havs sydøstlige grænse, bredte de sig gradvis over området øst for Jordan. Rameses II., undertrykkelsens farao, opregner Moab (Muab) blandt sine erobringer. Kort før udvandringen krydsede de krigeriske amoritter Jordan under deres konge Sihon og drev moabitterne (4 Mos 21,26-30) ud af området mellem Arnon og Jabbok og besatte det, idet de gjorde Heshbon til deres hovedstad. De var derefter begrænset til territoriet syd for Arnon.
På deres rejse drog israelitterne ikke gennem Moab, men gennem “ørkenen” mod øst (5 Mos 2,8; Dom 11,18), indtil de omsider nåede landet nord for Arnon. Her blev de en tid, indtil de havde erobret Bashan (se SIHON; OG). Moabitterne blev grebet af uro, og deres konge, Balak, søgte hjælp hos midjanitterne (4 Mos 22,2-4). Det var, mens de var her, at Bileams (se dette opslag) besøg hos Balak fandt sted.
Efter erobringen opretholdt moabitterne fjendtlige forbindelser med israelitterne og plagede dem ofte i krig (Dom 3,12-30; 1 Sam 14). Fortællingen om Ruth viser dog, at der fandtes venskabelige forbindelser mellem Moab og Betlehem. På grund af sin afstamning fra Ruth kan man sige, at David havde moabitisk blod i sine årer. Alligevel var der krig mellem David og moabitterne (2 Sam 8,2; 23,20; 1 Krøn 18,2), fra hvem han tog stort bytte (2 Sam 8,2, 11, 12; 1 Krøn 11,22; 18,11).
I de hundrede og halvtreds år, der fulgte efter moabitternes nederlag, efter Akabs død (se MESHA), genvandt de tilsyneladende meget af deres tidligere velstand. På dette tidspunkt fremsagde Esajas (15,1) sin “byrde over Moab” og forudsagde den kommende dom over dette land (jf. 2 Kong 17,3; 18,9; 1 Krøn 5,25, 26). Mellem Esajas’ tid og begyndelsen på det babyloniske fangenskab har vi kun meget sjældent nogen omtale af Moab (Jer 25,21; 27,3; 40,11; Sef 2,8-10).
Efter hjemkomsten var det Sanballat, en moabit, der tog hovedrollen i forsøget på at forhindre genopbygningen af Jerusalem (Neh 2,19; 4,1; 6,1).
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst. Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).