Morija, landet

mo-ri'-a ('erec ha-moriyah; eis ten genitive ten hupselen): Abraham fik af Gud besked på at tage sin søn Isak, gå til Morijas land og dér bringe ham som brændoffer (1 Mos 22,2) på et bjerg, som Gud ville vise ham. Dette land nævnes kun her, og der er kun lidt til at vejlede os, når vi forsøger at identificere det. En sen forfatter (2 Krøn 3,1) anvender navnet Morija om det bjerg, hvor Salomos tempel blev bygget, muligvis ved at forbinde det med ofringen af Isak. En lignende forbindelse med dette bjerg kan have været i tankerne hos forfatteren af 1 Mos 22 (se 22,14), som naturligvis skrev længe efter de beskrevne begivenheder (Driver). Men i 22,2 angives intet bestemt bjerg.

Abraham rejste fra filistrenes land, og på den 3. dag så han stedet i det fjerne (1 Mos 22,4). Dette peger naturligt på et fremtrædende bjerg længere mod nord end Jerusalem. Beskrivelsen kunne næppe under nogen omstændigheder passe på Jerusalem, da det ikke kunne ses "i det fjerne" af en, der nærmede sig enten fra syd eller fra vest. Samaritanerne henlægger offerscenen til bjerget Gerizim (se dette).

I stedet for "Morija" læser Peshitta i dette skriftsted "amoritter". Dette peger på en mulig tekstrettelse, som, hvis den accepteres, giver en mere bestemt idé om det land, inden for hvilket den mindeværdige scene fandt sted. Både Jerusalem og Gerizim lå dog inden for grænserne af amoritternes land. Der er ingen tvivl om, at fjendskabet mellem jøderne og samaritanerne førte til, at hver af dem ophøjede deres egne hellige steder på bekostning af deres rivalers. Der kan derfor kun lægges ringe vægt på deres identifikationer. Med vores nuværende viden må vi være tilfredse med at lade spørgsmålet stå åbent.

W. Ewing