Bjerg

Israels land er et bakket land (5 Mos 3,25; 11,11; Ez 34,13). Vest for Jordan strækker bjergene sig fra Libanon langt ned i Galilæa og ender i Karmel. Tabors isolerede top rejser sig fra Esdraelons højtliggende slette, som mod syd er lukket inde af bakker, der breder sig over størstedelen af Samaria. Bjergene i det vestlige og centrale Israels land strækker sig ikke helt ud til havet, men skråner blidt ned i sletter og falder mod Jordan ned i Ghor.

Øst for Jordan strækker Anti-Libanon sig mod syd og ender i det bakkede område kaldet Jebel Heish, som når ned til Gennesaret Sø. Syd for floden Hieromax findes der igen en række bakker, som gennemskæres af wadier, der løber mod Jordan. Disse sænker sig gradvist til et jævnt niveau ved floden Arnon, som var den gamle transjordanske områdes grænse mod syd.

Bjergene i Israels land består af kalksten, med enkelte lag af kridt, og deraf kommer de talrige huler, nogle af stor udstrækning, som findes dér.