Pitom

Egyptisk, Pa-Tum, “Tums hus,” solguden, en af de “forrådsbyer,” som israelitterne byggede for farao Ramses II (2 Mos 1,11). Det var sandsynligvis den græske historiker Herodots Patumos. Det er nu blevet tilfredsstillende identificeret med Tell-el-Maskhuta, omkring 12 mil vest for Ismailia og 20 øst for Tel-el-Kebir, på den sydlige bred af den nuværende Suezkanal. Her er der for nylig (1883) blevet opdaget ruiner af formodede kornkamre og andre vidnesbyrd, som viser, at dette var en stor “forrådsby.” Dens vældige ruinhøje viser, at den var bygget af teglsten, og delvis også af teglsten uden strå. Sukkot (2 Mos 12,37) antages af nogle at være denne bys verdslige navn, mens Pitom var dens hellige navn. Dette var israelitternes første rasteplads under deres udvandring. Det er blevet hævdet (Dr. Lansing), at disse “forrådsbyer” “var residensbyer, kongelige boliger, sådanne som oldtidens faraoer, Israels konger og vore moderne khediver altid har elsket at bygge, hvorved de skaffede beskæftigelse til den overflødige muskelkraft hos deres slavebundne folk og gjorde sig et navn.”