Raamses; Rameses

ra-am'-sez, ram'-e-sez (2 Mos 1,11), (1 Mos 47,11; 2 Mos 12,37; 4 Mos 33,3; 4 Mos 33,5) (ra`mecec, ra`amcec; Rhamesse; egyptisk Ra-messu, "Ra skabte ham" (eller "det")):

1. Betydningen af "forrådsbyer":

En af de to "bebyggelser" (mickenoth), som hebræerne byggede, eller "opbyggede", for farao; den anden var Pitom, hvortil Septuaginta føjer en tredje, nemlig "On, som er Heliopolis", en by nær Kairo (2 Mos 1,11). Det hebraiske udtryk mickenoth kommer fra en rod, der betyder "at slå sig ned" (arabisk sakan, "bebyggelse", assyrisk sakanu eller shakanu, "at sætte"), men det gengives som "stærke byer" i Septuaginta, "skatkammerbyer" i KJV og (ukorrekt) "forrådsbyer" i RV. "Rameses' land", hvor Jakob og hans sønner slog sig ned, var tilsyneladende "Soans mark" (se ZOAN) og lå således i deltaet øst for Nilens bubastiske gren.

2. Navnets betydning:

Det antages ofte, at ingen by ved navn Rameses ville have eksisteret før Ramses II's tid, eller det 14. århundrede f.Kr., skønt navnet allerede før Ramses I forekommer som navnet på en bror til Horemhib under det 18. dynasti. Den sædvanlige oversættelse "Ras barn" er grammatisk ukorrekt på egyptisk, og da Ra var et gammelt navn for "solen", synes det muligt, at en by meget tidligt kan have båret titlen "Ra skabte den". Omtalen af Rameses i 1 Mos (47,11) betragtes ofte som en anakronisme, eftersom ingen forsker har antaget, at Jakob levede så sent som på Ramses II's tid. Dette ville i lige grad gælde de andre omtaler og ville højst kunne tjene til at markere alderen på de steder i Pentateuken, hvor Rameses nævnes; men selv dette kan ikke anses for bevist (se EXODUS). Ifølge De Rouge (se Pierret, Vocab. Hieroglyph., 1875, 143) fandtes der mindst tre byer i Nedre Egypten, som bar navnet Pa Rames-ses ("Rameses' by"); men Brugsch antager, at det sted, der nævnes i Det Gamle Testamente, var Soan, som Ramses II gav dette navn, da han gjorde den til sin hovedstad i deltaet. Dr. Budge har samme opfattelse, mens Dr. Naville og andre antager, at stedet for Raamses endnu ikke er fundet.

3. Beliggenhed:

Der synes ikke at have været nogen sikker tradition, som bevarede stedet, for selv om Silvia (omkring 385 e.Kr.) fik at vide, at det lå 4 mil fra byen Arabia (se GOSHEN), fandt hun ingen spor af et sådant sted. Brugsch ("A New City of Rameses, 1876," Aegyptische Zeitschrift, 69) placerer en sådan by i den sydlige del af selve Memfis. Goodwin (Rec. of Past, Old Series, VI, 11) gengiver et egyptisk brev, der beskriver "byen Rameses-Miamun", som synes at være Soan, eftersom den lå ved havkysten. Den var en meget velstående by, da dette brev blev skrevet, og en pa-khennu eller "paladsby". Den havde kanaler fulde af fisk, søer vrimlende med fugle, marker med linser, meloner, hvede, løg og sesam, haver med vinranker, mandeltræer og figentræer. Skibe sejlede ind i dens havn; lotus og papyrus voksede i dens vande. Indbyggerne hilste Ramses II med blomsterkranse. Foruden vin og mjød fra "erobrerens by" blev øl bragt til havnen fra Kati (i Kilikien) og olie fra "Sagabi-søen". Der er ingen grund til at antage, at Soan var mindre velstående i den tidlige hyksostid, da hebræerne boede på dens slette, uanset hvilken konklusion man når frem til om tidspunktet for, hvornår byen Rameses fik dette navn. Beskrivelsen ovenfor stemmer overens med Det Gamle Testamentes beretning om den besiddelse, som Josef gav sin familie, "i den bedste del af landet, i Rameses' land" (1 Mos 47,11).

C. R. Conder