Goshen
Easton's Bible Dictionary
Et område i Egypten, hvor Jakob og hans familie slog sig ned, og hvor de blev indtil udvandringen (1 Mos 45,10; 46,28, 29, 31, osv.). Det kaldes “Goshens land” (47,27), og også blot “Goshen” (46,28), og “Ramses’ land” (47,11; 2 Mos 12,37), for byerne Pitom og Ramses lå inden for dets grænser; også Soan eller Tanis (Sl 78,12). Det lå øst for Nilen og tilsyneladende ikke langt fra den kongelige residens. Det var “det bedste i landet” (1 Mos 47,6, 11), men er nu en ørken. Det nævnes første gang i Josefs budskab til sin far. Det er blevet identificeret med det nuværende Wady Tumilat, der ligger mellem den østlige del af deltaet og den vestlige grænse af Kanaan. Det var et hyrdeområde, hvor noget af kongens kvæg blev holdt (1 Mos 47,6). Indbyggerne var ikke udelukkende israelitter (2 Mos 3,22; 11,2; 12,35, 36).
En by i Judas bjerge (Jos 15,51).
International Standard Bible Encyclopedia
Gosen (1)
go'-shen (goshen; Gesem):
1. Navnets betydning:
Området hvor hebræerne boede i Egypten. Hvis Septuagintas læsemåde Gesem er korrekt, kan ordet, som i sin hebraiske form ikke har nogen kendt betydning, betyde "opdyrket"--sammenlign den arabiske rod jashima, "at arbejde." Egyptologer har foreslået en forbindelse med det egyptiske ord qas, der betyder "oversvømmet land", fordi Gosen tilsyneladende var det samme område, som grækerne kaldte "den arabiske nome", og som havde sin hovedstad i Phakousa, der repræsenterer det egyptiske Pa-qas (Brugsch, Geog., I, 298), navnet på en by, med determinativet for "udstrømning." Van der Hardt antog faktisk for mere end et århundrede siden (se Sayce, Higher Criticism, 235), at de to ord var forbundet. Dr. Naville fandt i 1887 ordet som betegnelse for omegnen af Pi-sopt (nu Saft el Henneh), 6 miles øst for Zagazig--i formen Q-s-m. Han konkluderer, at dette var stedet for Phakousa, men sidstnævnte placeres sædvanligvis ved Tell el Faqus, omkring 15 miles syd for ZOAN (som se), og dette synes at være beliggenheden for "Arabiens by", som Silvia omkring 385 e.Kr. identificerer med Gesse eller Gosen; for hun nåede den på sin rejse fra Heroopolis gennem Gosen til Tathnis eller Taphnis (Daphnai) og til Pelusium.
2. Beliggenhed:
Der er almindelig enighed om, at Gosen var området øst for Nilens bubastiske gren; og i Sl 78,12; Sl 78,43 synes det tydeligt at blive identificeret med "Zoans mark (eller hyrdeslette)", som sandsynligvis også var "Ramseslandet", der nævnes (1 Mos 47,11) som ejet af Jakobs familie (se RAAMSES; ZOAN). Hvor Gosen først nævnes (1 Mos 45,10), lover Josef Jakob det som et land, der egner sig til hjorde, og Septuaginta læser her "Gesem i Arabien", sandsynligvis med henvisning til den arabiske nome, som fik sit navn fra den "ørken", der beskyttede Egyptens østgrænse. I den anden omtale (1 Mos 46,28) kaldes grænsen til landet Gosen, hvor Josef mødte sin far, i Septuaginta Heroo(n)-polis, og også (1 Mos 46,28) "landet Ramesse(s)"; således synes Gosen i det 3. århundrede f.Kr. at være blevet identificeret med hele området i den arabiske nome, så langt mod syd som Heroopolis, der (se PITHOM) lå i Wady Tumeilat. Gosen omfattede græsningsområder (1 Mos 46,34; 1 Mos 47,1; 1 Mos 47,4; 1 Mos 47,6; 1 Mos 47,27; 1 Mos 50,8) og var stadig beboet af hebræerne på udvandringens tid (2 Mos 8,22; 2 Mos 9,26), hvorefter det ikke omtales i Det Gamle Testamente. Navnet blev dog anvendt om andre steder, som sandsynligvis var "opdyrkede" landområder, herunder et område i det sydlige Kanaan (Jos 10,41; Jos 11,16), "hele landet Gosen Septuaginta Gosom), lige til Gibeon", og en by i Juda (Jos 15,51) i bjergene nær Be'ersheba. Disse omtaler synes at vise, at ordet ikke er af egyptisk oprindelse.
3. Beskrivelse:
Det område, der således meget tydeligt angives, var ikke særlig stort; det havde et areal på kun omkring 900 kvadratmiles og omfattede to meget forskellige distrikter. Den vestlige halvdel, umiddelbart øst for Nilens bubastiske gren, strækker sig fra Zoan til Bubastis (i begge disse byer er der fundet optegnelser om hyksosherskeren Apepi), eller en afstand på omkring 35 miles fra nord til syd. Dette område er en kunstvandet slette, som stadig regnes for at omfatte noget af det bedste land i Egypten. Beskrivelsen af Ramseslandet (se RAAMSES) i det 14. århundrede f.Kr. viser dets frugtbarhed; og Silvia siger, at landet Gosen lå 16 miles fra Heroopolis, og at hun rejste i det i to dage "gennem vingårde, balsamplantager, frugthaver, dyrkede marker og haver." Området indsnævres fra omkring 15 miles nær kysten til omkring 10 miles mellem Zagazig og Tell el Kebir. Sydøst for dette ligger en sandet og gruset ørken mellem Nil-sletten og Suezkanalen, som breder sig sydpå fra nær Daphnai (Tell Defeneh) til Wady Tumeilat, hvor den er 40 miles på tværs fra øst til vest. Syd for denne dal strækker en lige så vandløs ørken sig til Suez og fra Bitter-søerne i øst til omegnen af Heliopolis (sydøst for Kairo) i vest. Således er Wady Tumeilat, som gøres frugtbar af Nilens vand (se PI-HAHIROTH) og rummer landsbyer og kornmarker, den eneste naturlige rute for et folk, der rejser med deres småkvæg og kvæg, hvorved man kan nå omegnen af Det Røde Hav; vejen fører fra den sydlige ende af "Zoans mark" nær Bubastis og 40 miles østpå til "ørkenens rand" (se ETHAM) og til den øverste del af Bitter-søerne. Denne fysiske udformning er vigtig i forhold til israelitternes rute (se EXODUS); og Wady Tumeilat kan meget vel have været tænkt som inkluderet i Gosen, sådan som Septuagintas oversættere antog.
C. R. Conder
International Standard Bible Encyclopedia
Gosen (2)
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).