Gaza

Kaldes også Azzah, som er dets hebraiske navn (5 Mos 2,23; 1 Kong 4,24; Jer 25,20), stærk, en by ved Middelhavets kyst, bemærkelsesværdig for sin tidlige betydning som hovedcentrum for en stor handelstrafik med Egypten. Den er en af verdens ældste byer (1 Mos 10,19; Jos 15,47). Dens tidligste indbyggere var avvitterne, som blev besejret og fordrevet af kaftoritterne (5 Mos 2,23; Jos 13,2, 3), en filistisk stamme. Ved fordelingen af landet tilfaldt den Juda (Jos 15,47; Dom 1,18). Den var den sydligste af de fem store filisterbyer, som hver gav en gylden hæmoride som skyldoffer til Herren (1 Sam 6,17). Dens porte blev båret bort af Samson (Dom 16,1-3). Her var han senere fange og “malede i fængselshuset.” Her rev han også Dagons tempel ned og dræbte “alle filisternes fyrster,” idet han selv også omkom i ruinen (Dom 16,21-30). Profeterne forkynder Guds domme over den (Jer 25,20; 47,5; Am 1,6, 7; Sef 2,4). Den nævnes i ApG 8,26. Filip får her besked på at tage vejen fra Jerusalem til Gaza (omkring 6 miles sydvest for Jerusalem), “som er øde”, dvs. “ørkenvejen,” sandsynligvis via Hebron, gennem ørkenhøjderne i det sydlige Judæa.

Den er omtalt på monumenter så tidligt som 1600 f.Kr. Dens lille havn kaldes nu el-Mineh.