Rabba

Eller Rab’bath, stor.

“Rabba for Ammons børn,” ammonitternes hovedstad, blandt de østlige høje, omkring 20 miles øst for Jordan, ved den sydlige af de to bække, som forenede sig med Jabbok. Her blev Ogs seng bevaret (5 Mos 3,11), måske som et trofæ fra en sejr, ammonitterne havde vundet over kongen af Bashan. Efter at David havde undertvunget alle deres forbundsfæller i en stor krig, sendte han Joab med en stærk styrke for at indtage deres by. I to år holdt den stand mod sine angribere. Det var, mens hans hær var optaget af denne langvarige belejring, at David gjorde sig skyldig i den skammelige handling, som satte en plet på hans karakter og kastede en skygge over resten af hans liv. Da Joab til sidst havde indtaget “kongebyen” (eller “vandbyen,” 2 Sam 12,27, dvs. den nedre by ved floden, til forskel fra borgen), sendte han bud efter David for at lede det endelige angreb (11,1; 12,26-31). Byen blev overgivet til plyndring, og folket blev nådesløst slået ihjel, og “sådan gjorde han med alle Ammons børns byer.” Ødelæggelsen af Rabba var den sidste af Davids erobringer. Hans rige nåede nu sine yderste grænser (2 Sam 8,1-15; 1 Krøn 18,1-15). Indtagelsen af denne by omtales af Amos (1,14), Jeremias (49,2.3) og Ezekiel (21,20; 25,5).

En by i Judas bjergland (Jos 15,60), muligvis ruinen Rubba, seks miles nordøst for Beit-Jibrin.