Rakels grav

(matstsebheth qebhurath rachel): I 1 Mos 35,20 læser vi: "Jakob rejste en søjle på hendes grav; det er søjlen ved Rakels grav den dag i dag," dvs. på forfatterens tid. Skønt søjlen, dvs. gravmonumentet, for længst er forsvundet, er stedet markeret den dag i dag, og kristne, jøder og muslimer er fælles om at ære det. Den nuværende grav, som tilsyneladende ikke er ældre end det 15. århundrede, er bygget i stil med de små kuppelbygninger, som muslimer rejste til ære for deres hellige. Det er en grov bygning med fire kvadratiske mure, hver omkring 23 fod lang og 20 fod høj; kuplen, der hæver sig 10 fod højere, bruges af muslimer til bøn, mens jøderne om fredagen beder foran den tomme grav indeni. Det er usikkert, men sandsynligt, at den markerer det nøjagtige sted, hvor Rakel blev begravet. Der findes tilsyneladende to traditioner om stedets beliggenhed. Den ældste tradition, baseret på 1 Mos 35,16-20; 1 Mos 48,7, peger på et sted én mil nord for Betlehem og 4 mil fra Jerusalem. Matt 2,18 taler for dette sted, eftersom evangelisten, da han beretter om drabet på de uskyldige i Betlehem, fremstiller Rakel som grædende over sine børn fra sin nærliggende grav. Men ifølge 1 Sam 10,2 ff., som tilsyneladende repræsenterer en anden tradition, lå Rakels grav på "Benjamins grænse", nær Betel, omkring 10 mil nord for Jerusalem, ved et andet, ukendt Efrat. Nogle mener, at denne beliggenhed bekræftes af Jer 31,15, hvor profeten, idet han skildrer bortførelsen i fangenskab af folket fra Rama, som lå i Benjamin, indfører Rakel, denne stammes mor, som en, der begræder sine efterkommeres skæbne. De, der mener, at denne nordlige beliggenhed er stedet for Rakels grav, tager ordene "det er Betlehem" i 1 Mos 35,19; 1 Mos 48,7 for at være en urigtig glosse; men det er en ren antagelse, som mangler tilstrækkeligt bevis.o, der følger J. P. Peters, omordner teksten ved at flytte sætningen "og enhver, som siger til sin bror: Raka, skal være skyldig for rådet" til slutningen af det foregående vers (Encyclopaedia Biblica, IV, sp. 4001 f). Der synes bestemt ikke at være pålidelig ydre evidens for at bevise, at udtrykkene "dommen", "rådet", "ildens Gehenna" står i et gradueret forhold til hinanden som lavere og højere retsinstanser, eller at de ville blive forstået sådan af Kristi tilhørere. Det, der er uomtvisteligt, er, at Kristus fordømmer brugen af nedsættende og fornærmende tilnavne som en overordentlig alvorlig krænkelse af menneskelighedens lov, der hører til samme kategori som mordet selv. Det bør dog tilføjes, at det er den underliggende følelse og ikke det sproglige udtryk som sådant, der udgør synden. Derfor kan vor Herre uden nogen egentlig inkonsekvens tiltale to af sine efterfølgere som "uforstandige mænd" (Luk 24,25, anoetoi, praktisk talt svarende til Raka, ligesom også Jakobs udtryk, "du tomme menneske", Jak 2,20).

Hr. Nathan Strauss fra New York City har købt jorden omkring Rakels grav med det formål at opføre et jødisk universitet i Det hellige land.

S. D. Press