Grav
På engelsk: Grave
Hos de gamle hebræere lå gravene uden for byerne på den åbne mark (Luk 7,12; Joh 11,30). Konger (1 Kong 2,10) og profeter (1 Sam 25,1) blev som regel begravet inde i byerne. Grave var almindeligvis grotter eller huler, naturlige eller udhugget i klipper (Es 22,16; Matt 27,60). Der fandtes familiegravsteder (1 Mos 47,29; 50,5; 2 Sam 19,37). Offentlige begravelsespladser blev anvist til de fattige (Jer 26,23; 2 Kong 23,6). Grave blev sædvanligvis lukket med sten, som blev kalket hvide for at advare fremmede mod kontakt med dem (Matt 23,27), hvilket medførte rituel urenhed (4 Mos 19,16).
Der fandtes ingen grave i Jerusalem undtagen kongernes og ifølge traditionen profetinden Huldas.
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst. Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).