Rama

(Matt 2,18), den græske form af Rama.

En by, der første gang nævnes i Jos 18,25, nær Gibea i Benjamin. Den blev befæstet af Ba’sha, Israels konge (1 Kong 15,17-22; 2 Krøn 16,1-6). Asa, Judas konge, hyrede Benhadad, den syriske konge, til at drive Ba’sha bort fra denne by (1 Kong 15,18, 20). Esajas (10,29) henviser til den, og det gør Jeremias også; han var engang fange dér blandt de øvrige bortførte fra Jerusalem, da byen blev indtaget af Nebukadnesar (Jer 39,8-12; 40,1). Rakel, hvis grav ligger tæt ved Betlehem, fremstilles som grædende i Rama (Jer 31,15) over sine dræbte børn. Denne profeti belyses og opfyldes ved, at Rakels sorg vækkes på ny ved drabet på de små børn i Betlehem (Matt 2,18). Den identificeres med den nuværende landsby er-Ram, mellem Gibeon og Beerot, omtrent 5 miles lige nord for Jerusalem.

En by, der identificeres med Rameh, ved Ashers grænse, omtrent 13 miles sydøst for Tyrus, “på en ensom høj midt i en sænkning med grønne marker” (Jos 19,29).

En af Naftalis “befæstede byer” (Jos 19,36), på en bjergskråning, omtrent syv en halv mile vestsydvest for Safed og 15 miles vest for den nordlige ende af Galilæas Sø; den nuværende store og velbyggede landsby Rameh.

Den samme som Ramatajim-Sofim (se dette), en by i Efraims bjergland (1 Sam 1,1, 19).

Den samme som Ramot-Gilead (se dette), 2 Kong 8,29; 2 Krøn 22,6.