Ravn

Hebr. ‘orebh, fra en rod, der betyder “at være sort” (jf. Højs 5,11); nævnes første gang som “sendt ud” af Noa fra arken (1 Mos 8,7). “Enhver ravn efter sin art” var forbudt som føde (3 Mos 11,15; 5 Mos 14,14). Ravne lever for det meste af ådsler, og derfor skaffer de sig deres føde med vanskelighed (Job 38,41; Sl 147,9). Når de angriber kid eller lam eller svage dyr, siges det, at de først hakker øjnene ud på deres ofre (Ordsp 30,17). Da Elias var skjult ved bækken Kerit, befalede Gud ravnene at bringe ham “brød og kød om morgenen og brød og kød om aftenen” (1 Kong 17,3-6).

Der findes otte arter af ravne i Israels land, og de er meget talrige overalt i dette land.