Rovfugle

pra: De var uden tvivl de første fugle, som de, der samlede de bibelske optegnelser, lagde mærke til. De fulgte lejre, sværmede over landsbyer og sad på byernes mure. De var frastødende i adfærd og lugt og havde en dristighed, som vi ikke kender hos fugle. De samledes i utallige mængder; der var kun ringe værn mod dem, og de største og stærkeste bar ikke blot kød bort, som var gjort klar til mad og offer, men jagede også de højt skattede husduer, de mindre dyrs nyfødte og angreb endda undertiden små børn. Se 1 Mos 15,11: "Og rovfuglene kom ned over ådslerne, men Abram drev dem bort." Fordi de fra over skyerne blev tiltrukket af alt, der egnede sig som føde, erkendte folk, at dette var fugle med usædvanligt syn. Da Job ville fortælle, hvor fuldstændigt stien til guldminen var skjult, skrev han: "Den sti kender ingen rovfugl" (Job 28,7). Slutningen er, at hvis den var så fuldstændigt skjult, at den undgik disse fugles gennemtrængende øjne, var det ikke sandsynligt, at et menneske ville finde den. Disse fugle var så stærke, vilde og frække, at alle frygtede dem, og når profeterne advarede om, at folk ville blive overladt til rovfuglene at hærge, forstod de fuldt ud, hvad der blev ment, og de blev bange (Es 18,6). I sin klage over sin arv spørger Jahve: "Er min arv for mig som en spraglet rovfugl? Er rovfuglene imod den rundt omkring?" (Jer 12,9). Og da han profeterede Jerusalems ødelæggelse, malede Jeremias et frygteligt billede, men uden tvivl et, der ofte var set i dette land med plyndring og krig: "Deres døde kroppe vil jeg give til føde for himlens fugle og for jordens dyr" (Jer 19,7).

Gene Stratton-Porter