Refaja

re-fa'-ya, re-fi'-a (rephayah, sandsynligvis "Jah helbreder"; Septuaginta Rhaphaia(s)) :

(1) I Davids familie, i Septuaginta også Rhaphal (1 Krøn 3,21).

(2) En hærfører fra Simeon (1 Krøn 4,42).

(3) Et barnebarn af Issakar, i Septuaginta også Rhaphara (1 Krøn 7,2).

(4) En efterkommer af Saul (1 Krøn 9,43; i 1 Krøn 8,37 kaldet "Rafa" (raphah); i Septuaginta også Raphai).

(5) En af dem, der udbedrede muren under Nehemias (Neh 3,9).