Regnbue

Frembragt ved refleksion og brydning af solens stråler, når de skinner på faldende regn. Den blev sat som et vidnesbyrd om den guddommelige trofasthed (1 Mos 9,12-17). Den fandtes ganske vist før, men blev da gjort til et tegn på pagten. Andre mener dog (som Delitzsch, Commentary on Pentateuch), at den “da viste sig for første gang på himmelhvælvingen og i himlens skyer”. De, der har denne opfattelse, argumenterer med, at atmosfæren var anderledes sammensat før syndfloden. Den omtales tre andre gange i Skriften (Ez 1,27, 28; Åb 4,1-3; 10,1).