Saleka; Salka, Salka

sal'-e-ka, sal'-ka (calekhah; Codex Vaticanus Sekchai, Acha, Sela Codex Alexandrinus Elcha, Aselcha, Selcha): Dette sted optræder først i 5 Mos 3,10 som markering af Basans østlige grænse. Det nævnes som en af de byer, hvori Og, kongen af Basan, herskede (Jos 12,5). Det må ganske sikkert have været indbefattet i den del, der blev givet til Manasses halve stamme, »hele kongeriget under Og, kongen af Basan«, selv om det ikke nævnes blandt de byer, der tilfaldt ham (Jos 13,29). På et senere tidspunkt får vi at vide, at Gad boede over for rubenitterne i Basans land indtil Saleka (1 Krøn 5,11). Stammernes grænser ændrede sig sandsynligvis fra tid til anden.

Den gamle by repræsenteres af det moderne Qalkhad, en by med en højtliggende og stærk position ved den sydlige ende af Jebel ed-Druze (Basans bjerg). På en vulkansk høj, der rejser sig omkring 300 fod (ca. 90 m) over byen, i det der må have været krateret, står borgen. Udsigten fra brystværnene er, som nærværende forfatter kan bevidne, en af de fineste øst for Jordan; den omfatter Chaurans frugtbare lavning, Hermonbjerget og hele det mellemliggende land frem til Samarias bjerge, med vældige strækninger af ørken mod syd og øst. De gamle romerske veje kan stadig tydeligt ses løbe uden kurve eller afvigelse tværs gennem landet til Bozrah og Der'ah, mod sydøst over ørkenen til Kal`at el-`Azraq og mod øst til Den Persiske Bugt. Borgen blev sandsynligvis bygget af romerne. Den blev restaureret af araberne og var en stærk fæstning i korstogstiden. Nu er den kommet i forfald. Den moderne by, som rummer mange gamle huse, ligger hovedsagelig på skråningerne sydøst for borgen. Indbyggerne er drusere, som til en vis grad er kendt for uro.

Under drusernes nylige opstand (1911) led stedet hårdt under tyrkernes bombardement. Hvad vandforsyning angår, er det helt afhængigt af cisterner, der fyldes i regntiden. W. Ewing