Filisterne

(1 Mos 10,14, RV; men i KJV “Philistim”), en stamme beslægtet med fønikerne. De var en gren af den oprindelige folkestamme, som bredte sig over hele Libanon-området og Jordandalen samt Kreta og andre middelhavsøer. Nogle mener, at de var en gren af refaitterne (2 Sam 21,16-22). På Abrahams tid boede de i det sydvestlige Judæa, og Abimelek af Gerar var deres konge (1 Mos 21,32, 34; 26,1). De nævnes dog ikke blandt de kana’anæiske stammer, der omtales i Pentateuken. Amos (9,7) og Jeremias (47,4) omtaler dem som kommende fra Kaftor, dvs. sandsynligvis Kreta, eller, som nogle mener, Egyptens delta. I hele beretningen fra Anden Mosebog til Samuel fremstilles de som bosiddende i det landområde, der lå mellem Judæa og Egypten (2 Mos 13,17; 15,14, 15; Jos 13,3; 1 Sam 4).

Denne mægtige stamme foretog hyppige angreb mod hebræerne. Der var næsten uafbrudt krig mellem dem. Undertiden holdt de stammerne, især de sydlige stammer, i ydmygende trældom (Dom 15,11; 1 Sam 13,19-22); andre gange blev de slået med stort mandefald (1 Sam 14,1-47; 17). Disse fjendtligheder ophørte ikke før på Hizkijas tid (2 Kong 18,8), da de blev fuldstændigt undertvunget. De blev dog stadig boende i deres område og viste altid deres gamle had mod Israel (Ez 25,15-17). Til sidst blev de erobret af romerne.

Filisterne kaldes Pulsata eller Pulista på de egyptiske monumenter; filisternes land (Filistæa) kaldes Palastu og Pilista i de assyriske indskrifter. De beboede de fem byer Gaza, Ashkelon, Ashdod, Ekron og Gat i Kana’ans sydvestlige hjørne, som hørte under Egypten indtil de sidste dage af det nittende dynasti. Bosættelsen fandt sted under Ramses III’s regering i det tyvende dynasti. Filisterne havde været en del af det store søforbund, der angreb Egypten, men blev til sidst slået tilbage af denne farao, som dog ikke kunne fordrive dem fra deres bosættelser i landet. Da de ikke kom ind i landet før udvandringens tid, må brugen af navnet filistere i 1 Mos 26,1 være proleptisk. Landet var egentlig Gerar, som i kap. 20.

De kaldes Allophyli, “fremmede,” i Septuaginta, og i Samuelsbøgerne omtales de som uomskårne. Det synes derfor, at de ikke var af semitisk slægt, selv om de efter deres etablering i Kanaan antog landets semitiske sprog. Fra Det Gamle Testamente lærer vi, at de kom fra Kaftor, som sædvanligvis antages at være Kreta. Fra Filistæa blev navnet på filisternes land udvidet til at betegne hele “Israels land.” Mange forskere identificerer filisterne med peletitterne i 2 Sam 8,18.