Skæleksem
På engelsk: SCALL
skol (netheq; thrausma): Dette forekommer kun i Tredje Mosebog 13 og 14, hvor det bruges 14 gange til at beskrive skaldede eller skællende pletter af udslæt på huden. Sådanne pletter er almindeligvis resultatet af parasitiske organismers virkning. Den almindelige form, som nu kendes som skæleksem i hovedbunden, frembringes af en mikroskopisk plante, Achorion schoenleinii. I old- og middelengelsk blev scall brugt om skurv i hovedbunden (Chaucer og Spenser). Se også Skeat, Concise Etymol. Dict. of English Language.
Kilde: International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst.