Skønhed; skøn

kum'-li-nes, kum'-li: Beslægtet med "passende", nemlig det, som er sømmeligt, yndefuldt, smukt. Jahves tjener i Es 53,2 er uden "skønhed" (hadhar, "ære"), dvs. der er i hans ydre intet tiltrækkende, mens han er bøjet under menneskets synd. "Lovsang er skøn" (na'wah, femininum af na'weh; Sl 33,1; Sl 147,1), dvs. passende eller sømmelig "for de retfærdige" og derfor en ære og herlighed; "usømmelige lemmer", aschemona (1 Kor 12,23), nemlig mindre ærefulde. Se også 1 Sam 16,18, "en skøn person"; Højs 6,4, "skøn som Jerusalem" osv.