Skød

Ordet er oversættelsen af tre forskellige hebraiske udtryk: cheq (Ordsp 16,33), beghedh (2 Kong 4,39) og chotsen (Neh 5,13, foruden chatsen, Sl 129,7). I alle disse passager er betydningen en del af orientalsk klædedragt, sandsynligvis folderne i klædningen, som dækker en persons bryst eller skød. Orientaleres vide klæder indbyder talere til at bruge dem til at understrege visse sandheder, der fremsættes med virkningsfulde fagter. Enhver læser af romersk historie husker den virkningsfulde episode med Quintus Fabius Maximus (Cunctator), som i 219 f.Kr. var Roms ambassadør i Karthago, og som foran byrådet, mens han holdt folderne af sin toga i form af en lukket pose, erklærede, at han i den indesluttede både fred og krig, alt efter hvad karthagerne ønskede at vælge. Da karthagerne råbte på krig, åbnede han folderne i sin klædning og sagde: "Så skal I få krig!" Ganske på samme måde gjorde Nehemias, da han talte for en fælles indsats for at forbedre den sociale orden, og henvendte sig til præsterne i Jerusalem for at få et løfte om deres medvirken: "Jeg rystede også mit skød (chotsen) ud og sagde: Sådan skal Gud ryste hver mand ud af hans hus og ud af hans arbejde, som ikke opfylder dette løfte; sådan skal han rystes ud og tømmes" (Neh 5,13).

I de engelske bibeloversættelser findes udsagnsordet "to lap", som ikke har nogen etymologisk forbindelse med de ovennævnte navneord. Det er på hebraisk laqaq og henviser til hundes højlydte slikken vand i sig (1 Kong 21,19; 1 Kong 22,38 KJV) og, i fortællingen om Gideons kamp mod midjanitterne, til hans 300 krigere (Dom 7,5).

H. L. E. Luering