Tel-Abib

tel-a'-bib (tel 'abhibh; Vulgata (Jeromes latinske bibel, 390-405 e.Kr.) ad acervum novarum frugum):

1. Navnet og dets betydning:

Som det er skrevet på hebraisk, betyder Tel-Abib "høj med bygaks" og nævnes i Ez 3,15 som det sted, hvortil profeten gik, og hvor han fandt jødiske fanger, "som boede ved floden Kebar." At Tel-Abib, som Fried. Delitzsch foreslår, er skrevet for Til Ababi, "Flodens høj" (hvilket kan have været et ikke ualmindeligt landsbynavn i Babylonien), er usikkert. Hvis fangerne selv var ophavsmænd til navnet, er det desuden mere sandsynligt, at det har været på hebraisk. Septuaginta, som har meteoros, "farende højt oppe," med henvisning til den måde, hvorpå profeten nåede Tel-Abib, må have haft en anden hebraisk læsemåde.

2. Bebyggelsens beliggenhed:

Hvis Kebar er nar Kabari, som Hilprecht har foreslået, må Tel-Abib have ligget et sted i nærheden af Niffer, byen der identificeres med Kalne i 1 Mos 10,10. Tavlen, der nævner floden Kabaru, omtaler korn (byg?), som tilsyneladende blev sendt med båd fra Niffer i nisan i Artaxerxes I's 21. år. Da dette var en sejlbar vandvej, var det sandsynligvis et godt handelscentrum.

LITTERATUR.

Se Hilprecht og Clay, Business Documents of Murasha Sons ("Pennsylvania Exp.," bind IX, 28); Clay, Light on the Old Testament from Babel, 405.

T. G. Pinches