Telassar

te-las'-ar (tela'-ssar (2 Kong 19,12), telassar (Es 37,12); Codex Alexandrinus Thalassar; Codex Vaticanus Thaesthen; Vulgata (Jeromes latinske bibel, 390-405 e.Kr.) Thelassar, Thalassar):

1. Navnet og dets betydning:

Denne by, som omtales af Sankeribs sendebud til Hizkija, siges af dem at have været beboet af "Edens børn." Den var blevet indtaget af den assyriske konges forfædre, og dens guder havde ikke været i stand til at redde den ud af deres hænder. På trods af vokaliseringen gengives navnet almindeligvis som "Asshurs høj," assyrernes øverste gud, men "Assars høj," eller Asari (et navn for den babyloniske Merodak), ville sandsynligvis være bedre.

2. Forslag til den geografiske beliggenhed:

Da Telassar var beboet af "Edens børn" og nævnes sammen med Gozan, Karan og Resef i det vestlige Mesopotamien, er det blevet foreslået, at den lå i Bit Adini, "Adinus hus," eller Bet-Eden, i samme retning, mellem Eufrat og Belikh. Et sted ved navn Til-Assuri nævnes imidlertid to gange af Tiglat-Pileser IV (Ann., 176; Slab-Inscr., II, 23), og ud fra disse passager synes det at have ligget nær nok ved den assyriske grænse til at kunne annekteres. Kongen siger, at han dér bragte hellige ofre til Merodak, hvis sæde det var. Det var beboet af babyloniere (hvis hjem var Edinu eller "sletten"; se EDEN). Esarhaddon, Sankeribs søn, som ligeledes erobrede stedet, skriver navnet Til-Asurri og siger, at folket i Mihranu kaldte det Pitanu. Dets indbyggere, siger han, var folk fra Barnaku. Hvis dette er Bit Burnaki i Elam, som strakte sig fra grænsen til Rasu (se ROSH), der blev hærget af Sankerib (Babylonians Chronicles, III, 10 ff), lå Til-Assuri sandsynligvis nær Elams vestlige grænse. Hvis denne identifikation er den rigtige, synes den hebraiske form telassar at være mere korrekt end den assyriske Til-Assuri (-Asurri), hvor sidstnævnte kan skyldes den folkelige forestilling, at det andet led var navnet på nationalguden Assur. Se French Delitzsch, Wo lag das Paradies? 264.

T. G. Pinches