Kalne

kal'-ne (kalneh; Chalanne): Navnet på den fjerde by i Nimrods rige (1 Mos 10,10), idet de tre foregående var Babel, Erek og Akkad, dvs. hovedstaden i Babyloniens rige og hovedbyerne i tre af de vigtigste stater. Navnets betydning er ukendt, og mange anser identifikationen for usikker fædre og brændte C., som var flygtet ind i et udhus sammen med andre, der havde sat ild til de hellige porte, "den passende belønning for deres ugudelighed" (2 Makk 8,33).

1. Identificeret med Nippur:

G. Rawlinson mente, at det var det moderne Niffer (eller Noufar), idet han sammenlignede med det talmudiske (jf. Yoma') Nopher, som siges at være det samme som Kalne. Hvilket stednavn Kalne svarer til i kileskrift, er usikkert. Fried. Delitzsch (Wo lag das Paradies?) sammenlignede det med Kul-unu, men da vi får at vide, at denne gruppe skal udtales Kullaba, synes det usandsynligt, at der er nogen forbindelse mellem de to. Den identifikation, som G. Rawlinson foreslog, kan dog anses for at være støttet af den tosprogede skabelseslegende, hvor Merodak (= Nimrod) gøres til grundlægger af Babylon, Erek og Nippur, som i så fald ville være tre af de fire byer, der nævnes i 1 Mos 10,10.

2. Nippurs betydning:

Indskrifterne åbenbarer Nippur for os som en by med en strålende fortid. Sargon af Agade, Sur-Engur, Dungi og alle de mere fremtrædende konger i Babylonien i bredere forstand interesserede sig for genopbygningen og restaureringen af dens berømte templer for at vinde deres store guddommes gunst.

3. Dens guddomme og deres legender:

Byens tidligere guddommelige beskyttere var Enlil og Ninlil, den ældre Bel og Beltis, hvis helligdomme lå ved det store tempeltårn kaldet E-kura, "landets hus," og en poetisk legende på sumerisk (dialektisk), som skildrer deres besøg i byen og opregner dens hellige steder, findes stadig (PSBA, marts 1911, 85 ff). Senere synes byens hovedguddomme at have været Ninip, Enlils søn, og hans gemalinde Nin-Nipri, "Nippurs frue." Disse to guddommelige væsener fremkaldte ligeledes byskriveres muse; de behandlede gudens herligheder i et værk, der strakte sig over flere tavler, hvor hans gunst mod sin gemalinde Nin-Nipri lovprises, og hvor han tillægges et livsforløb, der meget ligner Merodaks, overhovedet for det babyloniske panteon (PSBA, december 1906, 270 ff).

4. Dens ruiner i dag:

Det store tempeltårn i Niffer, som var viet til guden Enlil, var et meget iøjnefaldende objekt blandt byens bygninger og templer, og de nederste trin er stadig i en særdeles velbevaret stand. Også meget interessante er resterne af gader og huse, som gør det muligt at vurdere de almindelige livsforhold i det gamle Babylonien og antyder, at de ligner dem, der består selv i dag. Vores viden om byen skyldes næsten udelukkende de amerikanske udgravninger i Niffer, indledt af J. P. Peters, som har været meget frugtbare og har kastet et helt nyt lys over byens historie. Se Peters' Nippur (2 bind, 1887); de mange bind skrevet eller redigeret af professor H. V. Hilprecht under fællestitlen The Babylonian Expedition of the University of Pennsylvania; og professor A. T. Clays Light on the Old Testament from Babel (Philadelphia, 1907).

T. G. Pinches