Teltpløk

(yathedh, fra yathadh, "at slå en pløk i"(?)): Et cylindrisk stykke træ eller metal (f.eks. kobber, 2 Mos 27,19), sådan som det blev brugt af vævere til at slå islætten fast i væven (Dom 16,14, hvor Delila fastgjorde Samsons hår med "pløkken"); eller som en pløk til ophængning (Ez 15,3; jf. Es 22,23; Ezra 9,8); eller som en teltpløk, sådan som dem, der blev brugt i tabernaklet (2 Mos 27,19; 2 Mos 35,18; 2 Mos 38,20; 2 Mos 38,31; 2 Mos 39,40; 4 Mos 3,37; 4 Mos 4,32; Dom 4,21, hvor King James Version oversætter "søm", Revised Version (britisk og amerikansk) "teltpløk"; jf. Dom 5,26, hvor hebraisk har det samme ord, engelske bibeloversættelser "søm"). Teltpløkken var, ligesom nutidens, sandsynligvis spidset i den ene ende (Dom 4,21) og udformet i den anden, så de snore, der så ofte nævnes i samme forbindelse, kunne fastgøres (2 Mos 35,18; 2 Mos 39,40; 4 Mos 3,37; 4 Mos 4,32; jf. Es 33,20). Af handlingerne at slå teltpløkken i (Taqa`) og at trække den op (nasa') er de tekniske hebraiske udtryk for at slå et telt op og for at bryde lejr afledt.

Se også CRISPING PINS (Es 3,22, Revised Version (britisk og amerikansk) "tasker"); STAKE.

Nathan Isaacs