Tempelvogtere (tjenere)

Efter sejren over Midjan »tog Moses én udtaget af hver halvtreds, både af mennesker og af dyr, og gav dem til levitterne, som varetog tjenesten ved Jahves tabernakel« (4 Mos 31,47; jf. 31,30). På samme måde, efter at gibeonitterne havde bedraget Josva, »gjorde Josva dem den dag til brændehuggere og vandbærere for menigheden og for Jahves alter, indtil denne dag« (Jos 9,27). Formålet med disse bemærkninger er tydeligvis at forklare, hvordan en ikke-israelitisk klasse af helligdomstjenere var opstået. At de fandtes på Ezekiels tid, er imidlertid genstand for en af hans strengeste fordømmelser: »I har ført fremmede ind, uomskårne af hjerte og uomskårne på kroppen, for at være i min helligdom og vanhellige den. .... Og I har ikke varetaget tjenesten ved mine hellige ting; men I har sat vogtere af min tjeneste i min helligdom for jer selv« (Ez 44,7). I stedet for disse tjenere eller »vogtere« bestemmer Ezekiel, at sådanne levitter skal bruges, som er blevet frataget præstelige privilegier, fordi de har deltaget i afgudsdyrkelse. På dem skal alle templets forskellige pligter hvile, undtagen selve ofringen af ofre, som er forbeholdt »præsterne, levitterne, Zadoks sønner« (44,10-15). Til brug for denne afsatte klasse, »præsterne, vogterne af tjenesten ved huset«, er der reserveret et særligt rum i templets indre forgård (40,44 f.).

Se videre NETHINIM.

Burton Scott Easton