Åger

u'-zhu-ri:

1. I Det Gamle Testamente:

Den hebraiske lov om opkrævning af rente på lån var meget human. Hebræere skulle låne til deres brødre uden rente (2 Mos 22,25; 3 Mos 25,36; 5 Mos 23,19). Dette gjaldt dog ikke for en fremmed (5 Mos 23,20). To stammer bruges i Det Gamle Testamente og gengives i King James Version med "usury", men i Revised Version (britisk og amerikansk) bedre med "interest":

(1) verbet nashah (2 Mos 22,25; Es 24,2; Jer 15,10) og substantivformen mashsha' (Neh 5,7; Neh 5,10);

(2) et stærkere og mere malende ord, nashakh, "at bide", "at plage" og således "at låne ud mod rente" (5 Mos 23,19; 5 Mos 23,20); substantivformen neshekh (2 Mos 22,25; 3 Mos 25,36; Sl 15,5; Ordsp 28,8; Ez 18,8; Ez 18,13; Ez 18,17; Ez 22,12).

Det ville være let at gå fra en rimelig rentesats til en urimelig, sådan som man ser i historien om ordet "usury", der er kommet til at betyde en overdreven eller ulovlig rente. Misbrug opstod under eksilet. Efter hjemkomsten tvang Nehemias folket til at give de opkrævninger tilbage, "en hundrededel", eller 1 procent om måneden, som de tog fra deres brødre (Neh 5,10 f; sammenlign Ez 22,12). En god borger i Zion er en, som ikke lånte sine penge ud mod åger (Sl 15,5). Den, som gør sig skyldig i dette, går sin ulykke i møde (Ordsp 28,8).

2. I Det Nye Testamente:

Det græske ord er tokos, bogstaveligt "afkom", rente der springer ud af hovedstolen. Pengeudlånere var talrige blandt jøderne på Kristi tid, og i lignelsen om talenterne fremstiller han den unyttige tjeners herre som en, der irettesætter dovenskaben med ordene: "Jeg burde have fået mit eget tilbage med rente" (Matt 25,27; Luk 19,23 Revised Version (britisk og amerikansk)).

Edward Bagby Pollard