Ugle

Hebr. bath-haya’anah, “grådighedens datter” eller “råbets datter”. I listen over urene fugle (3 Mos 11,16; 5 Mos 14,15); også nævnt i Job 30,29; Es 13,21; 34,13; 43,20; Jer 50,39; Mika 1,8. I alle disse passager oversætter Revised Version med “struds” (s.d.), hvilket er den korrekte gengivelse.

Hebr. yanshuph, gengivet “stor ugle” i 3 Mos 11,17; 5 Mos 14,16, og “ugle” i Es 34,11. Det antages at være den egyptiske ørneugle (Bubo ascalaphus), som indtager den plads, som ørneuglen (Bubo maximus) har i Sydeuropa. Den findes ofte i Egyptens ruiner og også i Det hellige land. “Dens skrig er en høj, langtrukken og meget kraftig tuden. Jeg kender intet, der mere levende fremkaldte følelsen af øde og ensomhed i mit sind end den genlydende tuden fra to eller tre af disse store ugler, da jeg stod ved midnat blandt Baalbeks ødelagte templer” (Tristram).

LXX og Vulgata gengiver dette ord med “ibis”, dvs. den egyptiske hejre.

Hebr. kos, gengivet “lille ugle” i 3 Mos 11,17; 5 Mos 14,16, og “ugle” i Sl 102,6. Araberne kalder denne fugl “ruinernes mor”. Den er langt den almindeligste af alle ugler i Israels land. Det er Athene persica, Minervas fugl, symbolet på det gamle Athen.

Hebr. kippoz, den “store ugle” (Es 34,15); Revised Version: “pileslange”; LXX og Vulgata: “pindsvin”, idet de i teksten læser kippod i stedet for kippoz. Der er ingen grund til at betvivle rigtigheden af den autoriserede engelske oversættelses gengivelse. Tristram siger: “Ordet [dvs. kippoz] er meget muligt en efterligning af skriget fra dværghornuglen (Scops giu), som er meget almindelig blandt ruiner, huler og gamle bymure ... Den er en trækfugl, som vender tilbage til Israels land om foråret.”

Hebr. lilith, “skrigugle” (Es 34,14, randnote og RV: “natuhyre”). Det hebraiske ord kommer fra en rod, der betyder “nat”. Der sigtes tydeligvis til en eller anden ugleart med dette ord. Det kan være den tudende eller brune skovugle (Syrnium aluco), som er almindelig i Egypten og i mange dele af Israels land. Dette vers i Esajas er “en beskrivelse af fuldstændig og vedvarende ødelæggelse, af et land, der skulle være fuldt af ruiner og beboet af de dyr, som sædvanligvis gør sådanne ruiner til deres bolig.”