Ufrugtbar; ufrugtbarhed

bar'-en, (bar'-en-nes tsiyah; melehah; shakhol; `aqar; steiros; argos):

(1) Om land, der ikke bærer afgrøde, enten

(a) fordi det af natur er fattigt og goldt: tsiyah, "tørt" (Joel 2,20), melechah, "salt" (Job 39,6 King James Version), shakhol, "som aborterer" (2 Kong 2,19; 2 Kong 2,21), eller

(b) fordi det under Guds forbandelse bliver forvandlet til en melechah eller saltørken på grund af ondskaben hos det folk, der bor dér (Sl 107,34 King James Version; sammenlign 1 Mos 3,17; 1 Mos 3,18).

(2) Om kvinder, der ikke får afkom: `aqar: Sara (1 Mos 11,30); Rebekka (1 Mos 25,21); Rakel (1 Mos 29,31); Manoas hustru (Dom 13,2; Dom 13,3); Hanna (1 Sam 2,5); steiros: Elisabeth (Luk 1,7; Luk 1,36).

I Israel og blandt orientalske folk i almindelighed var ufrugtbarhed en kvindes og en families største ulykke. Religionens og fædrelandskærlighedens højeste sanktioner velsignede den frugtbare kvinde, fordi børn var nødvendige for stammens og dens religions videreførelse. Det er betydningsfuldt, at mødrene til den hebraiske slægt, Sara, Rebekka og Rakel, af natur var ufrugtbare, og derfor viser Guds særlige indgriben hans særlige gunst mod Israel. Frugtbarhed var Guds særlige velsignelse til hans folk (2 Mos 23,26; 5 Mos 7,14; Sl 113,9). En fuldtallig familie er et billede på skønhed (Højs 4,2; Højs 6,6). Billedligt var Israel, i sine modgangsdage, da hendes børn var i eksil, ufrugtbar, men ved sin genoprettelse skal hun glæde sig over mange børn (Es 54,1; Gal 4,27). Den fuldstændige fortvivlelse og rædsel ved Jerusalems ødelæggelse kunne ikke gå længere end til, at de ufrugtbare skulle kaldes salige (Luk 23,29).

(3) Argos oversættes i King James Version med "ufrugtbar", men i Revised Version (British and American) mere nøjagtigt med "uvirksom" (2 Pet 1,8).

T. Rees