Uendelig

end'-les (akatalutos (Hebr 7,16), aperantos (1 Tim 1,4)):

Dette engelske ord forekommer to gange i Det Nye Testamente og gengiver dér de to græske ord, der er nævnt ovenfor.

(1) I Hebr 7,16 siges Jesus at være præst "efter kraften i et uendeligt liv." Ordet betyder bogstaveligt, som i RV's randnote, "uopløselig." Det er ikke blot, at Kristi præstedømme var evigt. Præstedømmet var grundet på, at han af natur ejede et liv, som døden hverken i tiden eller evigheden kunne røre. Dette adskilte ham væsentligt fra præster under loven.

(2) I 1 Tim 1,4 advarer Paulus Timotheus imod i sin tjeneste at give agt på "fabler (muthoi) og endeløse (ubegrænsede) slægtstavler." Hentydningen synes at være til rækken af udstrømninger (æoner) i gnostisk spekulation, som der ikke kunne sættes nogen grænse for.

Forskellige fra ovenstående er ordene, der betegner "evig," "evindelig," se disse.

James Orr