Utugtighed

la-siv'-i-us-nes (aselgeia, "tøjlesløshed," "liderlighed," "uhæmmet begær," "skamløshed," "oprørende adfærd"):

1. Kilder:

Etymologer angiver tre sandsynlige kilder til aselgeia, nemlig:

(1) fra en sammensætning af det privative alfa (nægtelse) og Selge, en pisidisk by, hvis indbyggere ifølge Thayer (New Testament Lexicon) "udmærkede sig ved strenghed i moral", men ifølge Trench var et sted, hvis folk "var berygtede for deres laster";

(2) fra en sammensætning af det intensive "a" og salagein, "at vække uro eller larm";

(3) fra en sammensætning af det privative alfa a- og selgo eller thelgo, "at vække afsky eller mishag." Det betyder åbenbart adfærd og karakter, som er upassende, usømmelig, uhæmmet skamløs.

2. Som brugt i Det Nye Testamente:

Markus bruger det i 7,22 med usikkerhed om, hvilken last der menes. Paulus (2 Kor 12,21) stiller det sammen med urenhed og utugt som synder, der skal omvendes fra; også (Gal 5,19; jf. Salomos Visdom 14,26, "liderlighed") sætter han det i samme katalog som andre kødets gerninger; og (Ef 4,19) henviser han til nogle forhærdede, som var så grådige, at de gjorde handel med sig selv ved at give "sig selv hen til utugtighed." Det samme ord oversættes "liderlighed" i Rom 13,13, med betydningen løsagtig opførsel, urene ord, ukyske kropsbevægelser. Peter (1 Pet 4,3) nævner dem, som "vandrede i utugtighed, begær, drukkenskab, svirelag, drikkelag og afskyelige afgudsdyrkelser." Han taler (2 Pet 2,2) om "utugtige gerninger" (KJV "fordærvelige veje"); (2 Pet 2,7) "utugtigt liv" (KJV "uren omgang"); og (2 Pet 2,18) om "utugtighed" (KJV "liderlighed") som et middel "til at lokke i kødets begær." Jud 1,4 henviser sandsynligvis ikke til nogen form for sanselighed ved brugen af ordet som beskrivelse af "ugudelige mennesker", der forvanskede troen hos nogle og fornægtede vor eneste Herre.

William Edward Raffety