Uvidenhed

ig'-no-rans (sheghaghah; agnoia): "Uvidenhed" er oversættelsen af sheghaghah, "omflakken," "at fare vild" (3 Mos 4,2 osv., "hvis en sjæl synder i uvidenhed," Revised Version (britisk og amerikansk) "uforsætligt," randnote "ved fejl"; 3 Mos 5,15; 4 Mos 15,24 ff; jf. 35,11; Jos 20,3 ff; Præd 5,6; Præd 10,5, "en fejl"). I loven betyder sheghaghah "uskyldig fejltagelse," sådan en som der måtte tages hensyn til ved domsafsigelse (se de anførte steder). "Uvidenhed" udtrykkes også ved negationen lo' sammen med yadha`, "at vide" (Es 56,10; Es 63,16; Sl 73,22); også ved bi-bheli da`ath, bogstaveligt "i mangel på kundskab" (5 Mos 19,4; jf. 5 Mos 4,12; Jos 20,5, oversat "uden at vide det," "uforsætligt").

I Det Nye Testamente er ordene agnoia, "fravær af kundskab" (ApG 3,17; ApG 17,30; Ef 4,18; 1 Pet 1,14); agneoma, "fejl" (Hebr 9,7, Revised Version randnote "græsk: uvidenheder"); agnosia, "uvidenhed" (1 Pet 2,15), "ingen kundskab" (1 Kor 15,34 Revised Version (britisk og amerikansk)); agnoeo, "at være uden kundskab," "uvidende" (Rom 1,13; Rom 10,3; Rom 11,25 osv.), "ikke vidende" (Rom 2,4 osv.), "forstod ikke" (Mark 9,32 osv.), "i uvidenhed" (ApG 17,23, Revised Version (britisk og amerikansk) "i uvidenhed"; 1 Tim 1,13); idiotes, oversat "uvidende" (ApG 4,13), "ulærd" (1 Kor 14,16, Revised Version randnote "den, der er uden gaver," og således i 1 Kor 14,23; 1 Kor 14,14), "ukyndig" (2 Kor 11,6); agrammatos, kun én gang i forbindelse med idiotes (ApG 4,13, "ulærde og uvidende mænd"); agrammatos svarer til det moderne "analfabetisk" (jf. Joh 7,15; ApG 26,24); idiotes betegnede oprindeligt "privatmanden" til forskel fra dem, der havde kendskab til anliggender, og fik betydningen af ringeagt og spot. Hos Filon betegnede det hele Israels menighed til forskel fra præsterne (De Vita Mosis, III 29). Hos Paulus (1 Kor 14,16; 1 Kor 14,23; 1 Kor 14,24) synes det at betegne "almindelige troende til forskel fra dem med særlige åndelige gaver." I ApG 4,13 kan det hentyde til mangel på jødisk lærdom; det betyder i hvert fald ikke uvidende i moderne forstand.

Paulus tilskriver i Rom 1,18; Rom 1,32 den førkristne uvidenhed om Gud "menneskers ugudelighed og uretfærdighed, som hindrer sandheden i uretfærdighed" (men randnoten har, sammen med King James Version, "holder sandheden, jf. 1 Kor 7,30, gr"); mange oversætter dog (Alford, De Wette, Meyer og andre) "holder sandheden tilbage." En forsætlig uvidenhed omtales også i Ef 4,17 f; 2 Pet 3,5. Men der findes også en mindre dadelværdig uvidenhed. Paulus talte i Athen om "uvidenhedens tider," som Gud havde "set bort fra" (ApG 17,30); Paulus siger om sig selv, at han "fik barmhjertighed, fordi (han) gjorde det (mod Kristus) uvidende i vantro" (1 Tim 1,13); Peter sagde til jøderne (ApG 3,17), at de og deres ledere forkastede Kristus "i uvidenhed" (jf. 1 Kor 2,8); og Jesus selv bad for dem, der korsfæstede ham: "Fader, tilgiv dem; for de ved ikke, hvad de gør"; (Luk 23,34); i Hebr 5,2 er den nødvendige kvalifikation for en ypperstepræst, at han "kan bære mildt over med de uvidende og vildfarende"--dem, der synder i uvidenhed eller farer vild (jf. 9,7, "blod, som han frembærer for sig selv og for folkets fejl," randnote "(græsk: uvidenheder"). Voksende lys fører dog øget ansvar med sig, og den "uvidenhed," der kan blive "set bort fra" på ét trin i menneskers og nationers historie, kan være dadelværdig og endog forbryderisk på et andet.

W. L. Walker