Hvirvelvind

hwurl'-wind (cuphah (Ordsp 1,27; 10,25; Es 5,28; 17,13; 66,15; Hos 8,7; Am 1,14; Nah 1,3), ca`ar (Hab 3,14; Zak 7,14; Hos 13,3; Sl 58,9; Dan 11,40), ce`arah (2 Kong 2,1; Job 38,1; Job 40,6; Es 40,24; Es 41,16; Zak 9,14)): Når to luftstrømme fra modsatte retninger mødes, opstår en cirkulær bevægelse, som kaldes en hvirvelvind. På havet løfter den små vandpartikler op fra havet og fortættes noget af fugtigheden i skyerne ovenover, så der dannes en stor tragtformet søjle. De er ret almindelige ud for Syriens kyst. Der kunne ske betydelig skade på et lille skib, som blev indhentet af dem. I ørkenen løftes sand op på samme måde, og det forårsager frygtelige sandstorme, som karavaner frygter meget. De fleste henvisninger i Bibelen indebærer ikke nødvendigvis en cirkulær bevægelse, og ordet "storm" kunne bruges i oversættelse.

Storme kommer sædvanligvis fra sydvest. "Fra .... syd kommer stormen" (Job 37,9); dog så Ezekiel i sit syn en hvirvelvind komme fra nord (Ez 1,4). Elias "for op i en hvirvelvind til himlen" (2 Kong 2,11). Hvirvelvinden angiver Jahves kraft og vælde: "Jahve har sin vej i hvirvelvinden og i stormen" (Nah 1,3); han "svarede Job ud af hvirvelvinden" (Job 38,1).

De fleste skriftsteder bruger ordet billedligt; om ødelæggelse: "Han vil rive dem bort med en hvirvelvind" (Sl 58,9; Ordsp 1,27; Ordsp 10,25; Hos 13,3; Dan 11,40; Am 1,14; Hab 3,14; Zak 7,14); om hurtighed: "hjul som en hvirvelvind" (Es 5,28; Es 66,15; Jer 4,13); om Guds vrede: "En hvirvelvind fra Herren er brudt frem i harme" (Jer 23,19 KJV); om straf over de onde: "En vedvarende hvirvelvind .... skal falde .... over de onde" (Jer 30,23 KJV).

Alfred H. Joy