Vin; vinperse

vin, vin'-pres:

I. Udtryk.

1. Vin:

(1) (~yayin), tilsyneladende fra en rod uden tsere, beslægtet med græsk oinos, latin vinum osv. Dette er det sædvanlige ord for "vin" og findes 141 gange i den masoretiske tekst.

(2) chemer, måske "skummende" (5 Mos 32,14 og den masoretiske tekst Es 27,2 (men se English Revised Version, randnote)); aramaisk chamar (Ezra 6,9; Ezra 7,22; Dan 5,1; Dan 5,2; Dan 5,4; Dan 5,23).

(3) tirosh. Egentlig er dette den friske druesaft (også kaldet mishreh, 4 Mos 6,3), selv når den endnu er i druen (Es 65,8). Men ugæret druesaft er meget vanskelig at opbevare uden hjælp fra moderne antiseptiske forholdsregler, og det var umuligt at bevare den under de varme og ikke særligt renlige forhold i det gamle Israels land. Derfor kom tirosh til at betyde vin, der ikke var fuldt lagret (skønt med fuldt berusende egenskaber (Dom 9,13; Hos 4,11; sammenlign ApG 11,13)), eller vin når den specifikt betragtes som et produkt af druer (5 Mos 12,17; 5 Mos 18,4 osv.). Septuaginta oversætter altid (undtagen Es 65,8; Hos 4,11) med oinos og targumerne med chamar. King James Version har "wine" 26 gange, "new wine" 11 gange, "sweet wine" i Mika 6,15; Revised Version (britisk og amerikansk) har "vintage" i 4 Mos 18,12; Mika 6,15 (med samme ændring i Neh 10,37; Neh 10,39 Revised Version, randnote; Es 62,8 English Revised Version, randnote). Ellers har English Revised Version ladet King James Version stå uændret, mens American Standard Revised Version bruger "new wine" overalt.

(4) To tilsyneladende poetiske ord er `acic (Revised Version (britisk og amerikansk) "sweet wine," Es 49,26; Am 9,13; Joel 1,5; Joel 3,18, "juice"; Højs 8,2), og cobhe' ("wine," Es 1,22; "drink," Hos 4,18 (randnote "carouse"); Nah 1,10).

(5) For krydret vin forekommer tre ord: mecekh, Sl 75,8 (English Versions of the Bible "mixture"); mimcakh, Ordsp 23,30 ("mixed wine"); Es 65,11 (Revised Version (britisk og amerikansk) "mingled wine"); mezegh, Højs 7,2 (Revised Version (britisk og amerikansk) "mingled wine"); sammenlign også yayin hareqach, Højs 8,2 ("spiced wine").

(6) mamethaqqim, bogstaveligt "sødt," Neh 8,10.

(7) shekhar (22 gange), oversat med "strong drink" i English Versions of the Bible. Shekhar synes at betyde "berusende drik" af enhver slags og er i 4 Mos 28,7 helt sikkert ganske enkelt "vin" (sammenlign også dets brug i parallelisme med "vin" i Es 5,11; Es 5,22 osv.). I visse passager (3 Mos 10,9; 4 Mos 6,3; 1 Sam 1,15 osv.) skelnes det dog fra "vin," og betydningen er ikke helt sikker. Men det synes at betyde "drik, der ikke er lavet af druer." Af sådanne nævnes kun granatæblevin i Bibelen (Højs 8,2), men en række sådanne tilberedninger (lavet af æbler, kvæder, dadler, byg osv.) var kendt af de gamle og må også have været brugt i Israels land. Oversættelsen "strong drink" er uheldig, for den antyder "destilleret spiritus," "brandy," hvilket næppe er sagen.

Se stærk drik.

(8) I Apokryferne og Det Nye Testamente gengiver "vin" oinos, med visse sammensætninger, undtagen i ApG 2,13, hvor græsk har gleukos, "sødt," English Versions of the Bible "new wine."

Se også blod; drik; flaske; frugt; honning.

2. Vinperse:

(1) Strengt taget blev den egentlige vinperse kaldt gath (Dom 6,11 osv.), og modtagekarret ("fat") yeqebh (4 Mos 18,27 osv.), men navnene kunne i nogen grad bruges om hinanden (Es 16,10; Job 24,11; sammenlign Es 5,2, Revised Version (britisk og amerikansk), tekst og randnote), og begge kunne bruges om hele apparatet (se Gat og sammenlign Dom 7,25; Zak 14,10). I Es 63,3 har hebraisk purah, "vintrug," et ord, der også findes i Hag 2,16, hvor det synes at være en glosse (således tilsyneladende American Standard Revised Version).

(2) I Apokryferne (Sirak 33,16) og i Det Nye Testamente 21,33; Åb 14,19; Åb 14,20 (to gange); 19,15) er "vinperse" lenos; i Mark 12,1 hupolenion, hvormed kun modtagekarret synes at være ment (Revised Version (britisk og amerikansk) "a pit for a winepress").

II. Vinproduktion.

1. Vinhøsten:

Om plejen af vinstokken, dens udbredelse, forskellige sorter osv., se vinstok. Druernes modning fandt sted så tidligt som i juni i Jordandalen, men ved kysten først i august, mens den i bjergene blev forsinket til september. Uanset hvilken måned var vinhøstens komme dog signalet til, at landsbyboerne samlet forlod deres hjem og slog lejr i hytter, der var opført i vinmarkerne, så arbejdet kunne fortsætte uden afbrydelse. Se løvhyttefesten. Det var årets store højtidsperiode, og vinhøstens glæde var ordsprogsagtig (Es 16,10; Jer 25,30; Jer 48,33; sammenlign Dom 9,27), og brudstykker af vinhøstsange synes at være bevaret i Es 27,2; Es 65,8. Druerne blev sædvanligvis samlet ved, at man skar klaserne af (se segl), og de blev båret til persen i kurve.

2. Vinperse:

Mange af de gamle vinperse findes endnu den dag i dag. Almindeligvis bestod de af to rektangulære eller cirkulære udgravninger, hugget (Es 5,2) i den faste klippe til en dybde af 2 eller 3 fod (ca. 60-90 cm). Hvor det var muligt, lå den ene altid højere end den anden, og de var forbundet med et rør eller en kanal. Deres størrelse varierede naturligvis meget, men det øverste kar var altid bredere og lavere end det nederste og var selve persen, hvori druerne blev kastet for at blive knust af trædernes fødder (Es 63,1-3 osv.). Saften løb ned gennem røret til det nederste kar, hvorfra den blev taget over i krukker (Hag 2,16), eller hvor den fik lov at blive under den første gæring.

Der findes mange ændringer af denne form for presse. Hvor der ikke var klippe nær overfladen, blev karrene gravet ud i jorden og foret med stensætning eller cement, dækket med beg. Eller pressekarret kunne bygges op af et hvilket som helst materiale (træ blev meget brugt i Egypten), og fra det kunne saften ledes ned i en nedsænket beholder eller i krukker. Ikke sjældent kunne et tredje (sjældent et fjerde) kar føjes til mellem de to andre, hvor en delvis bundfældning og sining kunne finde sted. Træbjælker bruges ofte enten til at afslutte presningen eller til at udføre hele arbejdet, og huller, som enderne af disse bjælker passede ind i, kan stadig ses. En træplade, der var fastgjort til bjælken, pressede ned på bunken af druer, mens bjælkens frie ende var tungt belastet. I de enklere presser opnåede man det endelige resultat ved at stable sten på den masse, der var tilbage, efter at tramperne havde afsluttet deres arbejde.

3. Kvalitetsinddeling:

Det er et almindeligt princip i vinfremstilling (sammenlign, at »jo mindre tryk, desto bedre produkt«); derfor blev den væske, der flød i begyndelsen af processen, især den der fremkom blot ved druernes egen vægt, når de lå i bunker, omhyggeligt holdt adskilt fra den, som kun blev opnået under stærkt tryk. En endnu lavere kvalitet blev fremstillet ved at tilsætte vand til det sidste affald og lade blandingen gære. Muligvis menes denne sidste blanding undertiden med ordet »eddike« (chomets).

4. Gæring:

I Israels lands klima begynder gæringen næsten med det samme, ofte samme dag for saft, der er presset ud om morgenen, men aldrig senere end den næste dag. Først viser der sig et let skum på væskens overflade, og fra det øjeblik er den ifølge jødisk tradition pligtig til vin-tienden (Ma`aseroth 1,7). Virkningen bliver hurtigt voldsommere, og mens den står på, må væsken opbevares i krukker eller i et kar, for den ville sprænge selv de nyeste og stærkeste vinsække (Job 32,19). Inden for omtrent en uge aftager denne voldsomme gæring, og vinen overføres til andre krukker eller stærke vinsække (Mark 2,22 og paralleller), hvor den gennemgår den sekundære gæring. I bunden af beholderne samles det tungere stof eller »bærmen« (shemarim, Sl 75,8 (»bundfald«); Jer 48,11; Sef 1,12; i Es 25,6 bruges ordet også om selve vinen), hvorfra »vinene på bærmen« får styrke og smag.

Efter 40 dage blev den betragtet som egentlig »vin« og kunne ofres som drikoffer (`Edhuyyoth 6,1). Praksis efter dette tidspunkt synes at have varieret, uden tvivl afhængigt af den slags vin, der blev fremstillet. Visse slags blev ladt urørte for at ældes »på deres bærme« og blev anset for at være så meget desto bedre derved, men før de blev brugt, var det nødvendigt at si dem meget omhyggeligt. Således Es 25,6: »Et festmåltid med vin, lagret på bærmen, grundigt siet.« Men som regel hindrede det vinens forbedring eller fik den til at forringes, hvis man lod vinen blive i gæringskarrene. Så efter 40 dage blev den hældt over i andre krukker (til opbevaring, 1 Krøn 27,27 osv.) eller vinsække (til transport, Jos 9,4 osv.). Således Jer 48,11: »Moab har været uforstyrret fra sin ungdom, og han har hvilet på sin bærme og er ikke blevet tømt fra kar til kar. .... Derfor forbliver hans smag uforandret (eller »bliver fad«), og hans duft er ikke forbedret (eller »mangler friskhed«)«; jf. Sef 1,12.

5. Opbevaring:

Krukker blev tæt forseglet med låg dækket med beg. Den meget tætte forsegling, der var nødvendig for at bevare mousserende vine, var imidlertid ukendt for hebræerne, og som følge deraf (og af andre grunde) blev sådanne vine ikke brugt. Derfor må hentydningen i Sl 75,8, »Vinen skummer«, være til meget ny vin, hvis gæring endnu ikke var aftaget, hvis da oversættelsen ikke er forkert (Revised Version-randnoten: »Vinen er rød«). Gammel vins overlegenhed i forhold til ny blev anerkendt af hebræerne i lighed med resten af verden (Siraks Bog 9,10; Luk 5,39), men i vinene fra Israels land kunne eddikesyregæring, som forvandler vinen til eddike, indtræffe når som helst. Tre år var omtrent den længste tid, sådanne vine kunne opbevares, og »gammel vin« betød kun vine, der havde været opbevaret i et år eller mere (Bab. Bath. 6,3).

Se også CRAFTS, II, 19.

III. Brug af vin.

1. Blandet vin:

I Det Gamle Testamentes tid blev vin drukket ufortyndet, og vin blandet med vand blev anset for at være ødelagt (Es 1,22). De »blandede« eller »sammenblandede vine« (se I, 1, (5), ovenfor) blev tilberedt med aromatiske urter af forskellig art, og nogle af disse blandinger, som blev brugt overalt i oldtiden, var stærkt berusende (Es 5,22). Vin blandet med myrra var sløvende og bedøvende (Mark 15,23). I en senere periode havde den græske brug af fortyndede vine imidlertid fået så stor indflydelse, at forfatteren til 2 Makkabæerbog taler (15,39) om ufortyndet vin som »ubehagelig« (polemion). Denne fortynding er så normal i de følgende århundreder, at Mishna kan tage den for givet, og R. Eliezer forbød endda at fremsige bordvelsignelsen over ufortyndet vin (Berakhoth 7,5). Andelen af vand var stor; kun en tredjedel eller en fjerdedel af den samlede blanding var vin (Niddah 2,7; Pesachim 108b).

BEMÆRKNING.

Vinen ved den sidste nadver kan derfor med moderne udtryk beskrives som en sød, rød, gæret vin, temmelig stærkt fortyndet. Da den uden tvivl var den almindelige handelsvin, er der ingen grund til at antage, at den var særlig »ren«.

2. Vindrikning:

I hele Det Gamle Testamente betragtes vin som en livsnødvendighed og på ingen måde som blot en luksus. Den var en nødvendig del af selv det enkleste måltid (1 Mos 14,18; Dom 19,19; 1 Sam 16,20; Es 55,1 osv.), var en uundværlig forsyning til en fæstning (2 Krøn 11,11) og blev drukket af alle klasser og alle aldre, selv af de ganske unge (Klag 2,12; Zak 9,17). “Vin” stilles sammen med “korn” som en grundlæggende livsfornødenhed (1 Mos 27,28 osv.), og når vinhøsten slog fejl eller blev ødelagt af fremmede, var det en frygtelig ulykke (5 Mos 28,30; 5 Mos 28,39; Es 62,8; Es 65,21; Mika 6,15; Zak 1,13 osv.). På den anden side var overflod af vin et særligt tegn på Guds velsignelse (1 Mos 27,28; 5 Mos 7,13; Am 9,14 osv.), og en usædvanlig overflod skulle være et tegn på den messianske tidsalder (Am 9,13; Joel 3,18; Zak 9,17). En mådeholden “glæde for hjertet” gennem vin blev slet ikke betragtet som dadelværdig (2 Sam 13,28; Est 1,10; Sl 104,15; Præd 9,7; Præd 10,19; Zak 9,15; Zak 10,7), og selv om Dom 9,13 blot repræsenterede en sproglig rest af en for længst forældet forestilling, blev tanken i verset dog ikke opfattet som anstødelig. “Drikofre” var ganske vist naturligvis en del af det foreskrevne ritual (3 Mos 23,13 osv.; se OFFER), og et forråd af vin blev opbevaret i templet (tabernaklet) for at sikre, at de kunne udføres (1 Krøn 9,29). Selv i senere og langt mere mådeholdne tider skriver Sirak en lovprisning af vinen i 31,27, og forfatteren til 2 Makkabæerbog (se ovenfor) indvender lige så stærkt mod rent vand, som han gør mod ren vin. Kristus tilpassede sig jødiske skikke (Matt 11,19 parallelt med Luk 7,34; Luk 22,18), og eksegeter antager som regel, at det berømte vers 1 Tim 5,23 er ment som et værn mod asketisk (gnostisk?) dualisme, såvel som til at give medicinsk råd.

Om den tidsbestemte karakter af de bibelske skikke, Bibelens kompromisløse modstand mod overdrivelse og den gamle holdnings manglende anvendelighed på de helt anderledes moderne forhold, se DRUKKENSKAB.

De billedlige anvendelser af vin er meget talrige, men er for størstedelens vedkommende ret indlysende. De, der volder vanskeligheder, er blevet drøftet i løbet af artiklen. Om vin i dens handelsmæssige aspekt, se HANDEL.

Burton Scott Easton